Velkommen

Mit navn er Charlie Krautwald, jeg er ph.d. i historie og forsker ved Genusvetenskapliga institutionen på Lunds Universitet.

Her forsker jeg i genushistorie på projektet «Governing the Pleasurescape», der undersøger den offentlige regulering af køn, sædelighed og det urbane rum i København 1870-1910.

Derudover underviser jeg også på historiestudiet på Københavns Universitet inden for emnerne demokrati, aktivisme og politisk kultur i perioden 1900-1940.

Blandt mine forskningsområder er også fascisme, højreradikale bevægelser og i antifascisme, som jeg har publiceret flere artikler og en bog om.

Jeg er uddannet cand.mag. i historie fra Københavns Universitet (2016) med tilvalgsstudier i museologi og kulturarv samt ph.d. i historie fra Universitetet i Agder i Norge (2021) med med afhandling om gadepolitik og rumlige krav i 1930’ernes politiske kultur.

Her på siden kan du læse mere om min forskning og på bloggen følge mit arbejde.

Kontakt: smg545@hum.ku.dk / tlf. +45 42783031.

Forskning

Min ph.d.-afhandling, Kampen om gaden (2021) handlede om hvordan og hvorfor politiske ungdomsbevægelser gennem gadepolitik – demonstrationer, kollektive konfrontationer og optøjer – gjorde krav på det offentlige byrum i mellemkrigstiden.

Ved hjælp af en række casestudier af politiske ungdomsbevægelser på højre- og venstrefløjen i Danmark i 1930’erne undersøgte jeg, hvilken rolle det offentlige byrum spillede for politisk mobilisering, og hvordan gader og pladser blev anvendt som arena for kollektive aktioner.

Jeg er også interesseret i den brug af uniformer, militante organisationsformer og voldelige konfrontationer, som knyttede sig til gadepolitikken, og hvordan dette påvirkede den politiske kultur i skandinavisk demokrati, der ellers er blevet betegnet som fredelig og konsensusorienteret. Var den militante aktivisme udtryk for transnational innovation eller en konsekvens af de gadepolitikkens fordringer på byrummet?

I min forskning arbejder jeg sammen med en række nordiske forskere i forskningsnetværk Politik Underifrån, der inspireret af feltet Contentious Politics Studies beskæftiger sig med radikal gadepolitik og sociale bevægelser.

Desuden er jeg medlem af redaktionen på tidsskriftet Arbejderhistorie.

Formidling

Jeg publicerer løbende resultaterne af min forskning i tidsskrifter og medier, ligesom jeg af og til bidrager til den offentlige debat. Herunder finder du en oversigt over min publikationer, hvoraf en del findes tilgængeligt på nettet.

Tidsskriftsartikler og bøger

Charlie E. Krautwald, «Three arrows against the swastika: Militant social democracy and the radical opposition to fascism in Denmark 1932-34», J. Lundin m.fl. (red.), Anti-Fascism in the Nordic Countries. Abingdon & New York: Routledge, 2019 → Antologibidrag, peer-reviewed

Charlie E. Krautwald, «Fascismen marcherer. Kontinuitet og tradition i fascismens brug af gaderne som politisk arena», B. Seland (red.), Opprør og opposisjon under enevelde og demokrati. Oslo: Cappeln Damm Akademisk, 2018 → Antologibidrag, peer-reviewed

Charlie E. Krautwald, «Kampklar! Militant antifascistisk mobilisering i Danmark 1930-1936», Historisk Tidskrift för Finland, 2017:1, vol. 102 (2017) s. 114-148 → Tidskriftsartikel, peer-reviewed

Charlie E. Krautwald, «Slaa fascismen ned! Køn, maskulinitet og militant antifascisme i 1930’erne» i: Friktion, 3. årg. nr. 8 (2016) → Formidlingsartikel

Albert Scherfig & Charlie Krautwald, “Nationalstaten blev født sammen med det nationale museum”, Baggrund, 29. september 2015 (2015) → Formidlingsartikel

Charlie E. Krautwald, “Besættelse og modstand”, Solidaritet, 2015:1 (2015), s. 42-43 → Formidlingsartikel

A. Scherfig, C. Krautwald, D. Madsen & N. Zarling, Brødrene Nielsen – Breve fra Den Spanske Borgerkrig. København: Forlaget Nemo 2014 → Bog

Kronikker og kommentarer

Charlie E. Krautwald, «De identitære var umoderne i 1945, og de er også umoderne i dag. Det har pressen bare ikke opdaget», Dagbladet Information 27.02.2018 s. 16-17 → Kronik

Charlie E. Krautwald, «Fascismen marcherer igen i gaderne», Kristeligt Dagblad 21.10.2017 s. 9 → Kronik

Albert Scherfig & Charlie E. Krautwald, “Krigsfortællinger og slagsider: tanker om historieformidling”, Arbejderhistorie 2016:1 (2016) s. 161-167 → Debatindlæg.

Foredrag

Jeg kommer gerne og holder foredrag om min forskning. Her finder du et udvalg af de foredrag, jeg tidligere har holdt, men jeg taler naturligvis gerne om andre af mine forsknings- og interesseområder. Hvis du er interesseret eller gerne vil vide mere, er du velkommen til at kontakte mig på charlie.krautwald@uia.no.

Nazismens genkomst?

Nazismen dukkede op som ny ideologi i mellemkrigstidens Tyskland og fik i starten af 1930’erne tag i den kriseramte tyske befolkning. Dens grundidéer var centreret om en national genfødsel af det tyske folk og et racistisk verdenssyn, der opdelte samfundet i «dem» og «os» og krævede indre renselse og ydre ekspansion. I de seneste år har radikal nationalisme igen fået vind i sejlene i den vestlige verden med en bølge af nationalkonservatisme og højrepopulisme. Mange spørger sig selv om dette er begyndelsen til fascismens genkomst og om nazismens grundidéer måske allerede afspejler sig i vores samfund. Foredraget  giver en grundig introduktion til nazismens ideologi og sporer dens rødder fra mellemkrigstidens Tyskland og frem til i dag.


Gadens politik

Mellemkrigstidens Europa var præget af radikale politiske strøminger der gjorde krav på det offentlige rum. For de fascistiske bevægelser blev det at oprette paramilitære organisationer og marchere i gaderne et vigtigt middel til at vise sin magt. Fascisterne gik målrettet efter at udfordre det parlamentariske system og især arbejderbevægelsen gennem en symbolsk erobring af gader og områder. Det skete ud fra erkendelsen af gaden som den centrale arena for moderne politik. I dette foredrag fortæller jeg om mellemkrigstidens militante gadepolitik og trækker paralleller frem til nutidens højreradikale bevægelser for hvem det at marchere på gaden stadig er en central strategi.


Antifascisme i mellemkrigstiden

På baggrund af min tidligere forskning fortæller jeg i dette foredrag om en række radikale socialdemokratiske og kommunistiske aktivistmiljøer og deres militante mobilisering mod den danske fascisme i  1930’erne. Påvirket af fascismens fremmarch ude i Europa, frygtede mange på venstrefløjen, at hjemlige højreradikale bevægelser kunne komme til at udgøre en trussel mod demokratiet og arbejderbevægelsen. Derfor indledte aktivisterne en konfrontativ – og ofte voldelig – kampagne imod de danske nazister og Konservativ Ungdom. Formålet var at forhindre deres tilstedeværelse i det offentlige rum og forhindre deres mobilisering. Og det førte især i København til mange konfrontationer og gadeslag i løbet af 1930’erne.


Fra Bjelkes Allé til besættelsen: Brødrene Nielsens historie

Dette er den fascinerende historie om Harald, Kai og Aage Nielsen, tre arbejderknægte fra Nørrebro, der i august 1936 cyklede af sted fra København mod Barcelona for at deltage i Den Spanske Borgerkrig. De var de første af omkring 500 danske frivillige, der deltog på den republikanske side i krigen mod Francos tysk- og italienskstøttede nationalistiske oprører. Efter lang krigsdeltagelse vendte de tilbage til Danmark, hvor de under den tyske besættelse var blandt grundlæggerne af de første sabotagegrupper i København, det senere BOPA. Foredraget bygger på bogen Brødrene Nielsen: Breve fra Den Spanske Borgerkrig og fortæller den utrolige historie om de første danske spaniensfrivillige og modstandsbevægelsens pionerer.

Frihedsmuseet og besættelsestidens kulturarv, del 3

I starten af juli åbnede det nye Frihedsmuseum i København godt syv år efter at en påsat brand ødelagde det oprindelige museum. I forbindelse med tilvalgsfaget Kulturarv på Københavns Universitet i 2013 skrev jeg en opgave om den ophedede debat, der efter branden fandt sted i avisernes spalter om, hvad det nye Frihedsmuseum skulle rumme.

Frihedsmuseet og besættelsestidens kulturarv, del 2

I sidste uge åbnede det nye Frihedsmuseum i København langt om længe, syv år efter at en påsat brand ødelagde det oprindelige museum. I forbindelse med tilvalgsfaget Kulturarv på Københavns Universitet i 2013 skrev jeg en opgave om den ophedede debat, der efter branden fandt sted i avisernes spalter om, hvad det nye Frihedsmuseum skulle …

Frihedsmuseet og besættelsestidens kulturarv, del 1

I dag åbnede det nye Frihedsmuseum i København, syv år efter at en påsat brand ødelagde det oprindelige museum. Frihedsmuseet betød meget for mange mennesker. Især for de stadigt færre og færre, der faktisk havde oplevet den tyske besættelse af Danmark i årene 1940-45 og som måske havde kæmpet aktivt imod besættelsesmagten.