{"id":207,"date":"2018-03-01T18:06:33","date_gmt":"2018-03-01T17:06:33","guid":{"rendered":"http:\/\/home.uia.no\/charliek\/?p=207"},"modified":"2018-05-10T23:10:50","modified_gmt":"2018-05-10T22:10:50","slug":"kronik-i-information","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/kronik-i-information\/","title":{"rendered":"Kronik i Information"},"content":{"rendered":"
\n
\n

\"\"<\/p>\n

Igennem de seneste m\u00e5neder har den danske afl\u00e6gger af den paneurop\u00e6iske, neofascistiske bev\u00e6gelse G\u00e9n\u00e9ration Identitaire f\u00e5et uforholdsvism\u00e6ssigt meget medieopm\u00e6rksomhed.<\/p>\n

Identit\u00e6r, der formentlig ikke mere end 10-20 aktivister, har siden gruppens opstart i sommers gennem en veludf\u00f8rt mediestrategi og smart aktivisme \u00e5bnet d\u00f8ren for interviews i store, landsd\u00e6kkende medier som Politiken<\/a>, Zetland<\/a>, Danmarks Radio P1<\/a> og i Deadline.<\/p>\n

Et gennemg\u00e5ende kendetegn ved medied\u00e6kningen af Identit\u00e6r har imidlertid v\u00e6ret, at de fleste medier langt hen ad vejen k\u00f8ber de identit\u00e6res egne pr\u00e6misser og ikke forholder sig til bev\u00e6gelsens baggrund og ideologi, etnopluralismen, der reelt er nynazistisk.<\/p>\n

Efter at tre af gruppens kerneaktivister fik bragt en l\u00e6ngere kronik i Information 8. februar, f\u00f8lte jeg et behov for at give debatten et realitetstjek. Det kom der f\u00f8lgende kronik ud af, som Information bragte 27. februar.<\/p>\n

\n

De identit\u00e6re var umoderne i 1945, og de er ogs\u00e5 umoderne i dag. Det har pressen bare ikke opdaget<\/span><\/h3>\n<\/div>\n<\/div>\n
<\/div>\n
<\/div>\n
Fascismen har altid pr\u00e6senteret sig som en nyskabelse p\u00e5 h\u00f8jrefl\u00f8jen. Denne gang er det den indvandringskritiske h\u00f8jrefl\u00f8jsbev\u00e6gelse Identit\u00e6r, der fors\u00f8ger at rebrande den gamle raceideologi som progressiv, og medierne k\u00f8ber tilsyneladende pr\u00e6missen, n\u00e5r de fokuserer p\u00e5 form frem for ideologisk indhold<\/strong><\/div>\n

 <\/p>\n

I l\u00f8bet af vinteren har de h\u00f8jreradikale SoMe-aktivister fra Identit\u00e6r f\u00e5et en del opm\u00e6rksomhed i medierne. Ogs\u00e5 her i Information, der 8. februar bragte en l\u00e6ngere kronik<\/a> af tre af gruppens aktivister som svar p\u00e5 en kronik, der kritiserede Identit\u00e6r ud fra et humanit\u00e6rt udgangspunkt. Med flotte fraser om \u00e6gte mangfoldighed og kulturelt ligev\u00e6rd fors\u00f8gte de over syv spalter at g\u00f8re visionen om et etnisk rent Europa spiseligt for avisens l\u00e6sere.<\/p>\n

Gennem fyldige interviewartikler og indslag har en r\u00e6kke medier som Politiken<\/a>, Radio24Syv og Danmarks Radio de seneste m\u00e5neder givet taletid til de mediebevidste h\u00f8jreaktivister. Identit\u00e6r har med sin velgennemt\u00e6nkte mediestrategi v\u00e6ret exceptionelt god til at generere omtale. Og mediernes vinkel synes at v\u00e6re, at de \u00bbunge, hippe og indvandringskritiske\u00ab aktivister er den nye, fr\u00e6kke dreng i klassen.<\/p>\n

Et intelligent ungdomsopr\u00f8r fra h\u00f8jre, der med sin kombination af ultrakonservative holdninger og aktivistiske aktionsformer rammer noget i tiden og bryder med vores vante forestillinger om den gennemsnitlige h\u00f8jreaktivist.<\/p>\n

Selv om der naturligvis er forskel p\u00e5 at bringe et interview med Identit\u00e6r og s\u00e5 et modsvar p\u00e5 en kronik, s\u00e5 har pressens d\u00e6kning imidlertid haft en grundl\u00e6ggende mangel p\u00e5 kritisk refleksion over den identit\u00e6re bev\u00e6gelses ideologiske ophav.<\/p>\n

Journalister k\u00f8ber tilsyneladende ukritisk de identit\u00e6res egen pr\u00e6mis om, at de er et udtryk for en fornyelse af den yderste h\u00f8jrefl\u00f8j, n\u00e5r de v\u00e6lger at fokusere p\u00e5 smarte happenings og ikke forholder sig til den bagvedliggende ideologi. Som da Information i en artikel i august kaldte Identit\u00e6r for \u00bbh\u00f8jrefl\u00f8jens Greenpeace<\/a>\u00ab og helt ublu overtog bev\u00e6gelsens egne eufemismer og betegnede dem som indvandringskritiske. P\u00e5 den m\u00e5de g\u00e5r selve den ideologiske kerne i det identit\u00e6re projekt langt hen ad vejen tabt for offentligheden.<\/p>\n

Det er et problem. For n\u00e5r vi stilles over for politiske bev\u00e6gelser som den identit\u00e6re, b\u00f8r vi ikke snakke om form, men om indhold. Om den ideologiske l\u00e6st, deres politiske projekt er sk\u00e5ret over.<\/p>\n

Og den er hverken nyskabende eller ung. Den raceideologiske h\u00f8jrefl\u00f8j har de seneste 50 \u00e5r fors\u00f8gt at rebrande fascismen som progressiv, og Identit\u00e6r er endnu en s\u00f8rgelig gentagelse af det. S\u00e5 lad os kalde tingene ved deres rette navn og fors\u00f8ge at dykke et spadestik eller to dybere i det identit\u00e6re projekt.<\/p>\n

Ny bev\u00e6gelse, gammel ideologi<\/h4>\n

Siden dannelsen af franske G\u00e9n\u00e9ration Identitaire i 2012 har bev\u00e6gelsen spredt sig til en r\u00e6kke europ\u00e6iske lande og til USA, hvor alt-right-bev\u00e6gelsen har omfavnet den identit\u00e6re ideologi. Det identit\u00e6re projekt har imidlertid 50 \u00e5r p\u00e5 bagen.<\/p>\n

Efter Anden Verdenskrig havde fascismen selvsagt et alvorligt imageproblem, og den fascistiske bev\u00e6gelse levede en st\u00e6rkt amputeret og mange steder kriminaliseret tilv\u00e6relse. Dr\u00f8mmen om en national genf\u00f8dsel levede dog fortsat, og en r\u00e6kke unge h\u00f8jreintellektuelle begyndte i 1960\u2019erne en reformering af den fascistiske id\u00e9tradition. De distancerede sig fra det gamle h\u00f8jres militariserede udtryk og \u00e5benlyse raceideologi og gav fascismen et nyt formsprog.<\/p>\n

Resultatet blev Det Nye H\u00f8jre, en akademisk neofascisme, der opstod i Frankrig omkring 1968 som et modsvar p\u00e5 den nye venstreb\u00f8lges antiautorit\u00e6re frig\u00f8relsesprojekt.<\/p>\n

Bev\u00e6gelsens chefideolog, Alain Benoist, kombinerede v\u00f6lkischnationalistiske id\u00e9er fra mellemkrigstidens tyske konservative revolution\u00e6re med moderne mobiliseringstaktikker hentet fra den marxistiske venstrefl\u00f8j. Et usk\u00f8nt match mellem Ernst J\u00fcnger og Antonio Gramsci, men en oplagt tilpasning af fascismen til en ny tid.<\/p>\n

Det Nye H\u00f8jre genoplivede den fascistiske forestilling om tabet af identitet og et folkef\u00e6llesskab i forfald, men i stedet for raceideologien udviklede man begrebet \u2019etnopluralisme\u2019. Etnopluralismen vender sig imod kulturel integration og propaganderer i stedet id\u00e9en om en etnisk mangfoldighed, der foruds\u00e6tter den totale separation mellem geografisk bestemte \u2019etnokulturelle identiteter\u2019.<\/p>\n

Etnopluralismen adskiller sig alts\u00e5 umiddelbart fra nazismens id\u00e9er om racehierarki og herrefolk. Det er imidlertid kun p\u00e5 overfladen, for under den tynde fernis af ligestillingsretorik er alt velkendt. Etnopluralisterne har blot erstattet \u00bbfolk\u00ab med \u00bbkultur\u00ab og \u00bbrace\u00ab med \u00bbetnicitet\u00ab, og den etniske pluralisme er ikke andet end orwellsk newspeak for raceadskillelse.<\/p>\n

Ved at fokusere p\u00e5 etnicitet som afg\u00f8rende pr\u00e6mis for kulturel identitet f\u00e5r etnopluralismen i virkeligheden den samme biologiske determinisme som nazismen. Ikkevestlige indvandrere kan spise nok s\u00e5 mange frikadeller, tale nok s\u00e5 perfekt dansk og g\u00e5 nok s\u00e5 meget i kirke. I de identit\u00e6res \u00f8jne bliver de i kraft af deres etniske oprindelse aldrig europ\u00e6ere.<\/p>\n

Og ligesom i nazismen er det for etnopluralisterne selve blandingen, der er problemet. To etniciteter kan ikke blandes gennem migration, uden at de begge g\u00e5r under. P\u00e5 den m\u00e5de vil ikkevestlig immigration til Europa if\u00f8lge etnopluralisterne f\u00f8re til en befolkningsudskiftning og den europ\u00e6iske kulturs undergang.<\/p>\n

Uniformer byttet ud med YouTube<\/h4>\n

Etnopluralisme er s\u00e5ledes et andet ord for global apartheid. Og den \u2019remigration\u2019 af ikkevestlige indvandrere, som de identit\u00e6re \u00f8nsker i Europa, betyder slet og ret etnisk udrensning af alle ikke-hvide mennesker. Den etniske udrensning er selve kernen i det identit\u00e6re projekt, p\u00e5 samme m\u00e5de som det var i det nazistiske.<\/p>\n

Etnopluralismen er med andre ord nazismens blod-og-jord-ideologi i ny indpakning. Derfor var den ogs\u00e5 perfekt som ideologi for de reformerede fascister, der i 1970\u2019erne fandt sammen i nationaldemokratiske partier som det tyske NPD. Det er heller ikke tilf\u00e6ldigt, at etnopluralismen her i Danmark tidligere bedst var kendt fra det hedengangne nynazistiske Danskernes Parti. Hvad der aldrig lykkedes for partiets ellers medievante formand, Daniel Carlsen, fors\u00f8ger nu Identit\u00e6r: At g\u00f8re etnopluralismen spiselig og mainstream.<\/p>\n

Det projekt er for l\u00e6ngst lykkedes andre steder i Europa. Is\u00e6r i Frankrig, hvor Jean-Marie Le Pens Front National i l\u00f8bet af 1980\u2019erne populariserede Det Nye H\u00f8jres id\u00e9er om etnisk og kulturel differentialisme.<\/p>\n

Identit\u00e6rs image fremst\u00e5r m\u00e5ske nyt, men strategien er lige s\u00e5 gammel som fascismen selv. Identit\u00e6r g\u00f8r netop det, fascister altid har gjort: De kopierer kulturelle trends i tiden. Det samme gjorde 1960\u2019ernes nye h\u00f8jre og det samme gjorde nazisterne i 1920\u2019ernes Tyskland. Det, vi forst\u00e5r som nazismens klassiske ydre kendetegn (uniformer, st\u00e6rke symboler, Hitlerjugend, politisk vold) var alle tidstypiske kulturelementer i mellemkrigstiden, som politiske bev\u00e6gelser fra h\u00f8jre til venstre benyttede sig af i deres kommunikation. Nazisterne talte datidens politiske sprog og gjorde det exceptionelt godt.<\/p>\n

I dag er det ikke skr\u00e5remme og fakkeloptog, der kendetegner fascismen, men velproducerede YouTube-videoer og mediel\u00e6kker aktivisme. Det er det veltalende og unge.<\/p>\n

Det politiske sprog, som fascismen taler i dag, er kombinationen af en tilsyneladende progressiv ligestillingsdiskurs med en ultrakonservativ dagsorden. Og pressen giver fascismen plads til at forny sig, n\u00e5r de ikke bringer konteksten.<\/p>\n

For selvf\u00f8lgelig er det vigtigt, at en avis som Information giver plads til forskellige holdninger og sikrer en bred debat, hvor man kan tage til genm\u00e6le. Men det er ogs\u00e5 en gratis omgang for medierne, n\u00e5r de i det hele taget ikke forholder sig kritisk til det ideologiske indhold i et projekt som det identit\u00e6re, men reproducerer bev\u00e6gelsens p\u00e5stand om at v\u00e6re en fornyelse. Derved risikerer man at legitimere en ideologi, der uigenkaldeligt satte sig selv uden for det demokratiske f\u00e6llesskab i 1945.<\/p>\n

Hvis vi skal l\u00e6re noget af den historiske fascisme, er det vigtigt at forst\u00e5 to ting: For det f\u00f8rste, at den ikke var et f\u00e6rdigt produkt med en fast fremtr\u00e6delsesform fra starten. Fascismen var ekstremt dynamisk og tilpasningsduelig. Og for det andet, at vi tilsyneladende ikke har l\u00e6rt s\u00e6rligt meget af vores kollektive oplevelse med fascismen i 1930\u2019erne og 1940\u2019erne.<\/p>\n

Vi genkender den nemlig ikke, n\u00e5r den, for at parafrasere Zygmunt Baumans metafor, h\u00e6nger lige foran os som et billede p\u00e5 v\u00e6ggen i en ny, p\u00e6n ramme.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Igennem de seneste m\u00e5neder har den danske afl\u00e6gger af den paneurop\u00e6iske, neofascistiske bev\u00e6gelse G\u00e9n\u00e9ration Identitaire f\u00e5et uforholdsvism\u00e6ssigt meget medieopm\u00e6rksomhed.<\/p>\n","protected":false},"author":1325,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_exactmetrics_skip_tracking":false,"_exactmetrics_sitenote_active":false,"_exactmetrics_sitenote_note":"","_exactmetrics_sitenote_category":0,"footnotes":""},"categories":[1,70],"tags":[35,33,41,39,31,44],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/207"}],"collection":[{"href":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1325"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=207"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/207\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":315,"href":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/207\/revisions\/315"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=207"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=207"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=207"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}