
{"id":211,"date":"2017-10-26T18:53:43","date_gmt":"2017-10-26T17:53:43","guid":{"rendered":"http:\/\/home.uia.no\/charliek\/?p=211"},"modified":"2018-05-10T23:11:47","modified_gmt":"2018-05-10T22:11:47","slug":"matadorforskning","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/matadorforskning\/","title":{"rendered":"Matadorforskning"},"content":{"rendered":"<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"alignnone size-full wp-image-317\" src=\"http:\/\/home.uia.no\/charliek\/files\/2017\/10\/Sk\u00e6rmbillede-2017-05-05-kl.-12.57.52.jpg\" alt=\"\" width=\"2102\" height=\"1548\" srcset=\"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/files\/2017\/10\/Sk\u00e6rmbillede-2017-05-05-kl.-12.57.52.jpg 2102w, https:\/\/home.uia.no\/charliek\/files\/2017\/10\/Sk\u00e6rmbillede-2017-05-05-kl.-12.57.52-300x221.jpg 300w, https:\/\/home.uia.no\/charliek\/files\/2017\/10\/Sk\u00e6rmbillede-2017-05-05-kl.-12.57.52-768x566.jpg 768w, https:\/\/home.uia.no\/charliek\/files\/2017\/10\/Sk\u00e6rmbillede-2017-05-05-kl.-12.57.52-1024x754.jpg 1024w, https:\/\/home.uia.no\/charliek\/files\/2017\/10\/Sk\u00e6rmbillede-2017-05-05-kl.-12.57.52-400x295.jpg 400w\" sizes=\"(max-width: 767px) 89vw, (max-width: 1000px) 54vw, (max-width: 1071px) 543px, 580px\" \/>Mit forskningsprojekt handler jo blandt andet om 1930&#8217;ernes ungdomspolitiske radikalisering og den militante mobilisering p\u00e5 gaderne, som dette medf\u00f8rte.<!--more--><\/p>\n<p>Det at tage uniformer p\u00e5, oprette kamporganisationer, importere symbolik fra is\u00e6r Tyskland og marchere rundt i gaderne blev for en stor del af det politiske spektrums ungdomsbev\u00e6gelser det sprog, man talte.<\/p>\n<p>Netop det f\u00e6nomen behandles i flere afsnit af den episke tv-serie, <em>Matador,<\/em> som Danmarks Radio genudsender for ottende gang i disse m\u00e5neder. I 9. afsnit marcherer Ingeborgs eksmand Holger sammen med nazisterne i DNSAP, mens &laquo;R\u00f8de&raquo; gennemf\u00f8rer sin egen modmanifestation.<\/p>\n<p>I det f\u00f8lgende afsnit er det Konservativ Ungdom, der takfast tramper ned ad Algade og ender i slagsm\u00e5l med DSU&#8217;erne i anl\u00e6gget.<\/p>\n<p>Gustav Friis, Elisabeth og Maudes lillebror, fremst\u00e5r i serien som personificeringen p\u00e5 de nye fascistisk inspirerede tendenser i den ungkonservative bev\u00e6gelse, og afsnit 13. h\u00f8rer vi, hvordan han anholdes under en demonstration p\u00e5 Bl\u00e5g\u00e5rds Plads, efter at have sl\u00e5et en arbejder i hovedet med en cykelpumpe. Noget, der angiveligt koster deres far, amtmand Friis livet, da han f\u00e5r et slagtilf\u00e6lde efter at have l\u00e6st om episoden i avisen.<\/p>\n<p>Ogs\u00e5 i disse uger f\u00e5r marcherende fascister en del omtale. Bl.a. i forbindelse med &laquo;Unite the right&raquo;-demonstrationen i Charlotteville, Virginia midt i august og fornyligt den store nazidemonstration i G\u00f6teborg 30. september.<\/p>\n<p>I et fors\u00f8g p\u00e5 at knytte nogle perspektiver mellem fortiden og nutiden i relation til min aktuelle forskning, skrev jeg for nogle uger siden en kronik, der oprindeligt havde overskriften &laquo;Gadens politik fra Korsb\u00e6k til Charlotteville og G\u00f6teborg&raquo;. Den blev bragt i Kristeligt Dagblad 20. oktober.<\/p>\n<h3 class=\"heading\">Fascismen marcherer igen i gaderne<\/h3>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"alignnone size-full wp-image-75\" src=\"http:\/\/home.uia.no\/charliek\/files\/2018\/03\/cropped-Bondetoget_KonservativUngdom.jpg\" alt=\"\" width=\"2000\" height=\"1200\" srcset=\"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/files\/2018\/03\/cropped-Bondetoget_KonservativUngdom.jpg 2000w, https:\/\/home.uia.no\/charliek\/files\/2018\/03\/cropped-Bondetoget_KonservativUngdom-300x180.jpg 300w, https:\/\/home.uia.no\/charliek\/files\/2018\/03\/cropped-Bondetoget_KonservativUngdom-768x461.jpg 768w, https:\/\/home.uia.no\/charliek\/files\/2018\/03\/cropped-Bondetoget_KonservativUngdom-1024x614.jpg 1024w, https:\/\/home.uia.no\/charliek\/files\/2018\/03\/cropped-Bondetoget_KonservativUngdom-400x240.jpg 400w\" sizes=\"(max-width: 767px) 89vw, (max-width: 1000px) 54vw, (max-width: 1071px) 543px, 580px\" \/><\/p>\n<p class=\"lead\"><strong>For nylig gik mere end 500 militante nynazister p\u00e5 gaden og marcherede gennem centrale dele af G\u00f6teborg. N\u00e5r nynazister og h\u00f8jrenationale bev\u00e6gelser i dag marcherer i gaderne, bunder det i en praksis, der har sin rod i mellemkrigstiden<\/strong><\/p>\n<p>S\u00f8ndag den 2. september 1934 var det ellers s\u00e5 s\u00f8vnige Roskilde sat p\u00e5 den anden ende. P\u00e5 en mark i byens \u00f8stlige udkant holdt Konservativ Ungdom et stort friluftsm\u00f8de. En st\u00f8rre gruppe ungkonservative stormtropper var ankommet til byen med toget fra K\u00f8benhavn. De lyste godt op i Roskildes gader med deres p\u00e5faldende ensartede p\u00e5kl\u00e6dning: hvide skjorter, skr\u00e5remme, m\u00f8rke spidsbukser og langskaftede st\u00f8vler.<\/p>\n<p>I det lille anl\u00e6g Klostermarken klos op ad KU\u2019ernes m\u00f8deplads havde en st\u00f8rre flok DSU\u2019ere og ungkommunister forsamlet sig. Og knapt var m\u00f8det begyndt, f\u00f8r de gav sig til at overd\u00f8ve de konservative talere med r\u00e5b, piften og \u201cInternationale\u201d. Et par lokale panserbasser l\u00f8b af sted for at jage urostifterne bort, men inden de n\u00e5ede s\u00e5 langt gik et halvt hundrede KU-stormtropper til angreb p\u00e5 moddemonstranterne. Et voldsomt slagsm\u00e5l br\u00f8d ud, og flere DSU\u2019ere blev smidt i Klosterdammene.<\/p>\n<p>Om aftenen var der sammenst\u00f8d i det centrale Roskilde, og uden for jernbanestationen m\u00e5tte politiet tr\u00e6kke stavene og rydde et opl\u00f8b. Ballade-m\u00f8det i Roskilde trak avisoverskrifter, og justitsminister Zahle m\u00e5tte svare p\u00e5 kritiske sp\u00f8rgsm\u00e5l i Folketingssalen under f\u00f8rstebehandlingen af \u00e5rets finanslovsforslag.<\/p>\n<p>Det var givetvis denne begivenhed, der mere end 40 \u00e5r senere inspirerede roskildenseren Lise N\u00f8rgaard, da hun skrev p\u00e5 sin tv-serie \u201dMatador\u201d.<\/p>\n<p>I seriens 10. afsnit, der for nylig blev vist p\u00e5 DR, marcherer de uniformerede KU\u2019ere ned ad Algade, mens de synger stormstroppernes slagsang, \u201cR\u00e6k mig kammerat din n\u00e6ve\u201d, p\u00e5 melodien til den italienske fascisthymne \u201cGiovinezza\u201d. Senere g\u00f8r de alvor af sangens frase om at \u201dfeje bort marxismens pest\u201d ved at angribe et DSU-m\u00f8de i det lokale anl\u00e6g.<\/p>\n<p>De ungkonservatives fascistiske tendenser i 1930\u2019erne er velbeskrevet i his-torieskrivningen og er blevet en del af fort\u00e6llingen om mellemkrigstidens antidemokratiske str\u00f8mninger. Is\u00e6r takket v\u00e6re netop \u201dMatador\u201d, hvor de personificeres af KU\u2019eren Gustav Friis.<\/p>\n<p>I tv-serien kommer fascismen f\u00f8rste gang til Korsb\u00e6k og l\u00e6gger beslag p\u00e5 byens gader i form af en gruppe nazister, blandt andet Ingeborgs eksmand, Holger, der nu har genvundet sin tabte stolthed ved at melde sig under racekrigens hagekorsbanner i DNSAP.<\/p>\n<p>De f\u00e6rreste tager dog de f\u00e5, str\u00e6kmarcherende og lurvede nazister alvorligt, n\u00e5r de tramper rundt i gaderne. De g\u00f8r et latterligt indtryk og opfattes som s\u00f8lle b\u00f8nderkarle. Og om \u201cde unge blomster fra vort eget parti, KU\u201d konstaterer Hans Christian Varn\u00e6s som repr\u00e6sentant for Korsb\u00e6ks konservative borgerskab t\u00f8rt, at de forh\u00e5bentligt vokser fra at marchere.<\/p>\n<p>Mange mennesker delte dengang denne opfattelse af de hjemlige repr\u00e6sentanter for fascismen og trak p\u00e5 skuldrene, n\u00e5r de marcherede rundt i gaderne i danske byer. Der var dog en anderledes alvorlig side til demonstra-tionerne.<\/p>\n<p>Gustav og Holger er i vores kollektive bevidsthed blevet billeder p\u00e5 de urolige \u00e5r, hvor fascismen i bogstavelig forstand marcherede frem, og Weimarrepublik-kens militante politiske kultur spredte sig til Danmark.<\/p>\n<p>Siden sommeren 1932 havde b\u00e5de nazisterne og Konservativ Ungdom sendt lange blikke sydp\u00e5 til de tyske nazister og importeret nye militante agitationsformer. Nazisterne oprettede en stormafdeling, KU sine stormtropper, og man begyndte at marchere p\u00e5 gaderne. Snart var det ikke kun i de ydre former, men ogs\u00e5 i ideologi, at de ungkonservative hentede deres inspiration fra fascismen.<\/p>\n<p>Hvordan kunne det g\u00e5 s\u00e5dan til her i fredelige Danmark? Hvordan kom kampen om gaden til overhovedet at spille en rolle politisk i netop disse \u00e5r, hvor politikerne gennem brede forlig s\u00f8gte at holde landet ude af den kommende konfrontation med fascismen?<\/p>\n<p>Mellemkrigstidens Europa var pr\u00e6get af nye radikale bev\u00e6gelser og en militant politisk kultur, og her blev fascismen som ideologisk str\u00f8mning en exceptionelt dynamisk faktor. Den var politisk inspirationskilde for tidens mange h\u00f8jrenationalistiske bev\u00e6gelser og fik mange nationale udtryk. F\u00e6lles for de fleste var dog fascismens grundl\u00e6ggende karakter som en gadebev\u00e6gelse, der agerer gennem aggressive magtudtryk i det offentlige rum.<\/p>\n<p>Over alt gjorde fascistiske og fascistisk-inspirerede bev\u00e6gelser krav p\u00e5 det offentlige rum ved at marchere i gaderne. Gennem oprettelsen af paramilit\u00e6re organisationer som de italienske <em>squadristi<\/em> og nazisternes <em>Sturmabteilung<\/em> (SA) gik fascisterne m\u00e5lrettet efter at udfordre det parlamentariske system og is\u00e6r arbejderbev\u00e6gelsen gennem en symbolsk erobring af gader og omr\u00e5der med s\u00e6rlig politisk betydning. Det skete ud fra en erkendelse af gaden som den centrale arena for moderne politik. Og midlet til at gennemf\u00f8re denne strategi var en massiv anvendelse af vold.<\/p>\n<p>Det handlede f\u00f8rst og fremmest om kommunikation. Ved at intimidere venstrefl\u00f8jen og vise deres magt sendte fascisterne et klart signal til potentielle st\u00f8tter og allierede i middel- og overklassen om, at de havde kontrollen med de r\u00f8de. SA\u2019s voldspolitik i Tyskland udgjorde nok en reel trussel mod deres politiske modstandere p\u00e5 gadeniveau, men volden i sig selv spillede aldrig en rolle i kampen om statsmagten. Den overtog man med legale, demokratiske midler. Det var en bevidst strategi, der blev kopieret af h\u00f8jreradikale bev\u00e6gelser overalt i Europa \u2013 ogs\u00e5 blandt dem, fascismen inspirerede i Danmark.<\/p>\n<p>Da militante nynazister fra Nordiska motst\u00e5ndsr\u00f6relsen i l\u00f8rdags gik p\u00e5 gaden i den svenske storby G\u00f6teborg med mere end 500 deltagere fra hele Norden, trak de p\u00e5 pr\u00e6cis samme fascistiske tradition. Med skjolde og hjelmkl\u00e6dte aktivister i front tog de gaden i besiddelse under parolen \u201dopstand mod forr\u00e6derne\u201d for at demonstrere en symbolsk magt. Og som demonstrationen udspandt sig, blev det en kamp med moddemonstranter og politi om ruten og l\u00e6ngden p\u00e5 demonstrationen. Hver en meter talte.<\/p>\n<p>For dagens h\u00f8jreradikale er det at marchere p\u00e5 gaden en vigtig del af den politiske virksomhed, og det er det ikke blot for erkl\u00e6rede nazister med en organisatorisk tradition direkte tilbage til mellemkrigstiden.<\/p>\n<p>Over alt hvor h\u00f8jrenationalister i de senere \u00e5r har taget kampen mod indvandring eller det liberalt demokratiske samfund som s\u00e5dan fra internettet og ud p\u00e5 gaden, handler strategien om det samme: at erobre bestemte dele af det offentlige rum. For eksempel som i USA, hvor det nye s\u00e5kaldte Alt-Right forener kr\u00e6fter med <em>the old right<\/em>; nazister, Ku Klux Klan og h\u00f8jrenationalistiske militsgrupper, der i Trumps USA alle har f\u00e5et en ren\u00e6ssance. Her g\u00f8r de krav p\u00e5 offentlige pladser med statuer af sydstatsgeneraler for at h\u00e6vde en racistisk fortid og forf\u00e6gte en s\u00e5dan fremtid. Unite the Right-demonstrationen i Charlottesville den 12. august i \u00e5r er et eksempel p\u00e5 dette.<\/p>\n<p>Det handler om kommunikation; om at vise sin magt og udfordre samfundet og det demokratiske spillerum. Og overalt f\u00f8lges strategien af vold, som vi s\u00e5 det i Charlottesville eller i G\u00f6teborg forleden. Midlerne til at opn\u00e5 opbakning og indflydelse er de sammesom i mellemkrigstiden: p\u00e5 med uniformen og ud p\u00e5 gaden.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Mit forskningsprojekt handler jo blandt andet om 1930&#8217;ernes ungdomspolitiske radikalisering og den militante mobilisering p\u00e5 gaderne, som dette medf\u00f8rte.<\/p>\n","protected":false},"author":1325,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_exactmetrics_skip_tracking":false,"_exactmetrics_sitenote_active":false,"_exactmetrics_sitenote_note":"","_exactmetrics_sitenote_category":0,"footnotes":""},"categories":[1,70],"tags":[11,13,47,51,39,49],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/211"}],"collection":[{"href":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1325"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=211"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/211\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":318,"href":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/211\/revisions\/318"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=211"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=211"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=211"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}