{"id":777,"date":"2018-06-18T12:26:55","date_gmt":"2018-06-18T11:26:55","guid":{"rendered":"http:\/\/home.uia.no\/charliek\/?p=777"},"modified":"2018-06-18T15:27:09","modified_gmt":"2018-06-18T14:27:09","slug":"hvorfor-hader-nazister-moderne-kunst","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/hvorfor-hader-nazister-moderne-kunst\/","title":{"rendered":"Hvorfor hader nazister moderne kunst?"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/p>\n

Natten til den 25. maj lavede en gruppe aktivister fra den nazistiske organisation Den Nordiske Modstandsbev\u00e6gelse aktioner i Skjern og Tarm mod to kunstv\u00e6rker – de s\u00e5kaldte kulturtage – af billedkunstneren Per Arnoldi.<\/p>\n

Foruden at fyre nogle romerlys og r\u00f8gbomber af, opkl\u00e6bede nazisterne l\u00f8besedler<\/a> med en aktionserkl\u00e6ring p\u00e5 skulpturerne, hvori de kaldte Arnoldi for «kulturmarxust» og hans kunst «et angreb p\u00e5 den nordiske folke\u00e5nd og den nordiske kultur.»<\/p>\n

I samme anledning bragte Dagbladet Information forleden en artikel<\/a> om aktionen, hvor jeg bl.a. udtalte mig om det barokke i, at danske nazister overhovedet finder det relevant at aktionere mod Arnoldis kunst.<\/p>\n

Det virker m\u00e5ske en smule banalt og selvindlysende, at diskutere hvorfor nazister har et problem med moderne kunst. Som en bruger<\/a> p\u00e5 Information.dk sarkastisk skrev som kommentar til artiklen, s\u00e5 er det \u201cganske skarpt set\u201d af en forsker at finde frem til, at nynazisters vandalisme mod moderne kunst minder om 1930\u2019erne.<\/p>\n

Det er jo helt korrekt, det er ikke raketvidenskab. Omvendt er det vigtigt ikke at forfalde til automatreaktioner og forfladigende analyser, n\u00e5r det kommer til vores forst\u00e5else af h\u00f8jreradikale organisationer.<\/p>\n

Havde det ikke netop v\u00e6ret nazister, men kristne missionsfolk, for hvem Arnoldis kunstv\u00e6rker var faldet for brystet, havde mange m\u00e5ske trukket p\u00e5 smileb\u00e5ndet over aktionen og de svulstige budskaber, der fulgte med.<\/p>\n

Nu var det alts\u00e5 Nordens st\u00f8rste nazistiske organisation, der stod bag, med en slet skjult trussel mod Arnoldi og den frie kunst. Og jeg mener, at den brug af nazistisk id\u00e9historie, som aktionen var et udtryk for, rummer nogle vigtige pointer, der kan hj\u00e6lpe os til at forst\u00e5 nazismens attraktionsv\u00e6rdi i dag.<\/p>\n

Folkefjenden Arnoldi<\/span><\/h3>\n

Det turde v\u00e6re \u00e5benlyst, at aktionen hang sammen med Arnoldis virke gennem et halvt \u00e5rhundrede som en af de fremmeste eksponenter for modernistisk kunst og kulturradikalisme.<\/p>\n

Der er imidlertid ikke noget nyt i, at Arnoldis generation af kulturradikale og moderne kunst bliver lagt for had af h\u00f8jrefl\u00f8jen. Det er de blevet siden 1960\u2019ernes rindalisme. Og is\u00e6r med den kristne nationalkonservatismes indtog p\u00e5 den mainstreampolitiske scene de seneste \u00e5rtier har 68\u2019ernes p\u00e5st\u00e5ede kulturmarxistiske hegemoni over kulturlivet i Danmark f\u00e5et skyld for mange af samfundets fortr\u00e6deligheder.<\/p>\n

Hvad der derimod adskiller Den Nordiske Modstandsbev\u00e6gelses aktion fra eksempelvis S\u00f8ren Krarups korstog mod kulturradikalismen er ikke blot romerlys og tapetklister, men den ideologiske begrundelse, der hos nazisterne er langt mere rendyrket.<\/p>\n

\"\"
Foto: Ringk\u00f8bing-Skjern Museum<\/figcaption><\/figure>\n

Hvis man vil forst\u00e5 aktionen og det tankes\u00e6t, der ligger bag, er det vigtigt at forst\u00e5, at Den Nordiske Modstandsbev\u00e6gelse (NMB) er en selveerkl\u00e6ret, nationalsocialistisk organisation i helt traditionel, hitleristisk forstand.<\/p>\n

I mods\u00e6tning til reformerede nynazister som det nu nedlagte Danskernes Parti eller Generation Identit\u00e6r, tr\u00e6kker Den Nordiske Modstandsbev\u00e6gelse\u00a0 helt \u00e5benlyst\u00a0p\u00e5 klassisk, nazistisk ideologi og en politisk identifikation med Nazityskland (1933-45).<\/p>\n

Og det er i denne sammenh\u00e6ng, man skal finde forklaringen p\u00e5, hvorfor Per Arnoldis ellers harml\u00f8se kulturtage bliver betegnet som folkefjendtlige.<\/p>\n

Nazisternes analyse bygger p\u00e5 to centrale koncepter: \u201cfolke\u00e5nden\u201d og \u201cj\u00f8disk kulturmarxisme\u201d, der sammen med pr\u00e6missen om at sidstn\u00e6vnte f\u00f8rer til et ford\u00e6rv af f\u00f8rstn\u00e6vnte er hentet direkte fra den traditionelle nazistiske verdensopfattelse.<\/p>\n

Folketanken<\/span><\/h3>\n

Den klassiske nazistiske raceideologi, som Den Nordiske Modstandsbev\u00e6gelse \u00e5bent bekender sig til, opererer foruden selve racebiologien og den velkendte forestilling om den nordisk-germanske races overlegenhed ogs\u00e5 med en folketanke som et helt centralt dogme.<\/p>\n

Folketanken var central allerede i den tyske nazismes ideologiske forg\u00e6nger, v\u00f6lkischnationalismen, der havde sin storhedsperiode i Tyskland fra omkring 1890 og frem til 1933, hvor den med det nazistiske statskup blev en del af statsideologien. Og p\u00e5 sin vis tr\u00e6kker folketanken meget p\u00e5 klassisk nationalistisk mytologi.<\/p>\n

Den nazistiske folketanke bygger kort sagt p\u00e5 id\u00e9en om den essensbaserede folkekarakter. At et folk, eksempelvis det germanske \u2013 eller det nordiske \u2013 i sig selv rummer bestemte karakteristiske egenskaber alene i kraft af sine forhistoriske, kulturelle og geografiske r\u00f8dder. Et menneske besidder s\u00e5ledes bestemte egenskaber i kraft af sit tilh\u00f8rsforhold til et folk. Ikke i betydningen statsborgerskab, men som etnokulturel nationalitet.<\/p>\n

Og det er ikke blot menneskets biologiske egenskaber, der er knyttet til denne folketanke, men hele dets \u00e5ndsliv og kulturelle identitet. Is\u00e6r sproget, historien, den mytiske tilknytning til jorden er i nazismen centrale for folke\u00e5nden.<\/p>\n

Det er ogs\u00e5 i denne opfattelse af det n\u00e6re, kausale forhold mellem etnicitet og kultur, at de identit\u00e6res \u201cetnopluralisme\u201d og etnokulturel identitet er hentet.<\/p>\n

Folketanken er alts\u00e5 en central del af den biologiske folkef\u00e6lleskabsideologi, som den traditionelle nazisme udg\u00f8r. Det er netop forsvaret for, og genrejsningen af, et forestillet pannordisk folkef\u00e6llesskab, som Den Nordiske Modstandsbev\u00e6gelse arbejder for.<\/p>\n

J\u00f8demarxismen og det moderne<\/span><\/h3>\n

Fascismens forskellige varianter har alle forfaldsmyten som et omdrejningspunkt. Nationen\/racen\/folket er if\u00f8lge denne forestilling truet med undergang pga. degenerering\/raceblanding\/indvandring.<\/p>\n

\u00c5rsagen til forfaldet placeres af fascisterne traditionelt i modernismen og den opl\u00f8sning af vestens moralske orden og \u00f8del\u00e6ggelse af de borgerlige normer, der fulgte med udviklingen af det moderne samfund.<\/p>\n

Der var alts\u00e5 i bund og grund tale om en modernitetskritik, og ideologisk blev modernismen i k\u00e6det sammen med\u00a0marxismen og liberalismen, i nazismen personificeret af j\u00f8den som b\u00e5de den evige kapitalist og sociale opr\u00f8rer.<\/p>\n

For at understrege dette dobbelte fjendebillede kombineredes de borgerliges udbredte antimarxisme alts\u00e5 med antisemitisme i begrebet \u201cj\u00f8demarxisme\u201d, der blev gjort til nazismens hovedfjende.<\/p>\n

Is\u00e6r modernistisk kunst og kultur, der var overvejende kulturradikal og venstreorienteret, blev af samme \u00e5rsag af mellemkrigstidens nazister set som degenererende for folke\u00e5nden. J\u00f8demarxismen var gift for folkef\u00e6llesskabet.<\/p>\n

Derfor gik de tyske nazister ogs\u00e5 straks i gang med fjerne moderne kultur fra samfundet efter magtovertagelsen i 1933.<\/p>\n

Bauhaus<\/a>-skolen, en af modernismens fremtr\u00e6dende kunstretninger, var blandt de, der blev forfulgt af nazisterne, der lukkede skolen i april 1933 og tvang flere af dens medlemmer i eksil.<\/p>\n

\"\"
Heinrich Siegfried Bormanns illustration af de fire prim\u00e6rfarver var typisk for Bauhaus-skolens arbejde med former og farver (foto: Bauhaus-Arkiv).<\/figcaption><\/figure>\n

Ogs\u00e5 i Danmark vendte nazisterne sig imod den moderne kunst. F.eks. blev J.F. Willumsens monument over den radikale politiker Viggo H\u00f8rup i Kongens Have overmalet med solkors og anti-j\u00f8diske slogan i marts 1937.<\/p>\n

Kulturmarxisme som moderne fjendebillede<\/span><\/h3>\n

Og det bringer os tilbage til starten. For det er denne tradition, som Den Nordiske Modstandsbev\u00e6gelse med deres aktion ikke blot skriver sig ind i, men identificerer sig med.<\/p>\n

Interessant nok tr\u00e6kker Arnoldi-v\u00e6rkerne i Tarm og Skjern, som han selv er inde p\u00e5 i artiklen, tydeligt sin inspiration fra netop Bauhaus. Om de kunstbevidste nazister p\u00e5 forh\u00e5nd var klar over det, m\u00e5 st\u00e5 usagt for nu. Det giver dog un\u00e6gteligt aktionen en ekstra dimension og en vis historisk patos.<\/p>\n

Begrebet \u201ckulturmarxisme\u201d, som Den Nordiske Modstandsbev\u00e6gelse brugte hele fire gange i deres aktionserkl\u00e6ring, er en nyere tillempelse p\u00e5 h\u00f8jrefl\u00f8jen, men rummer noget n\u00e6r samme betydning som j\u00f8demarxismen gjorde det for 80 \u00e5r siden.<\/p>\n

De seneste cirka 25 \u00e5r er kulturmarxismebegrebet, ofte knyttet sammen netop med j\u00f8dedommen, blevet brugt af h\u00f8jreradikale til\u00a0at beskrive, hvordan vestlig kultur if\u00f8lge dem er gennemsyret af marxistisk tankegods, blandt andet via den indflydelsesrige Frankfurterskole inden for filosofien.<\/p>\n

Gennem 68-generationens p\u00e5virkning af hele samfundslivet i forhold til alt fra rundkredsp\u00e6dagogik, over psykologi og kultur til seksuel frig\u00f8relse og is\u00e6r indvandring og multikulturalisme har disse kulturmarxister angiveligt fors\u00f8gt at nedbryde den borgerlige samfundsorden med det ene form\u00e5l at opl\u00f8se samfundsstrukturerne, s\u00e5 den kommunistiske revolution kunne gennemf\u00f8res.<\/p>\n

Det er pr\u00e6cist den samme paranoide analyse og modernitetskritik, som fascismen fremf\u00f8rte i mellemkrigstiden. Det er den j\u00f8disk-marxistiske konspiration mod folkesj\u00e6len.<\/p>\n

Den norske terrorist Anders Behring Breivik brugte forskellige variationer af kulturmarxismebegrebet ikke mindre end 1.137 gange i sit\u00a0manifest, og netop kampen mod kulturmarxismen var hans hovedmotiv for at gennemf\u00f8re massedrabet p\u00e5 77 mennesker i 2011.<\/p>\n

Skal Arnoldi reelt f\u00f8le sig truet? blev jeg spurgt om af Informations journalist. M\u00e5ske ikke af nazisterne i Den Nordiske Modstandsbev\u00e6gelse. Endnu. Men id\u00e9en om, at bestemte kulturer og v\u00e6rdier i sig selv er skadelige for en forestillet nordisk folke\u00e5nd er allerede langt mere udbredte i vores samfund end en gruppe heilende nazister. De er blot den mest rabiate, rendyrkede eksponent for analysen.<\/p>\n

Hvis vi \u00f8nsker et \u00e5bent og demokratisk samfund baseret p\u00e5 menneskeligt ligev\u00e6rd beh\u00f8ver man s\u00e5ledes ikke at se tilbage til 1930\u2019erne for at f\u00e5 stimuleret sin bekymring over udviklingen.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Natten til den 25. maj lavede en gruppe aktivister fra den nazistiske organisation Den Nordiske Modstandsbev\u00e6gelse aktioner i Skjern og Tarm mod to kunstv\u00e6rker – de s\u00e5kaldte kulturtage – af billedkunstneren Per Arnoldi.<\/p>\n","protected":false},"author":1325,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_exactmetrics_skip_tracking":false,"_exactmetrics_sitenote_active":false,"_exactmetrics_sitenote_note":"","_exactmetrics_sitenote_category":0,"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[81,24,83],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/777"}],"collection":[{"href":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1325"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=777"}],"version-history":[{"count":18,"href":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/777\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":835,"href":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/777\/revisions\/835"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=777"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=777"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=777"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}