{"id":851,"date":"2020-07-03T15:05:50","date_gmt":"2020-07-03T14:05:50","guid":{"rendered":"http:\/\/home.uia.no\/charliek\/?p=851"},"modified":"2020-07-09T22:11:21","modified_gmt":"2020-07-09T21:11:21","slug":"frihedsmuseet-og-besaettelsestidens-kulturarv-del-1","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/frihedsmuseet-og-besaettelsestidens-kulturarv-del-1\/","title":{"rendered":"Frihedsmuseet og bes\u00e6ttelsestidens kulturarv, del 1"},"content":{"rendered":"
\"\"
Frihedsmuseet p\u00e5 Esplanaden i K\u00f8benhavn, som det s\u00e5 ud f\u00f8r branden i 2013. (c) Hans Andersen<\/figcaption><\/figure>\n

I dag \u00e5bnede det nye Frihedsmuseum<\/a> i K\u00f8benhavn, syv \u00e5r efter at en p\u00e5sat brand \u00f8delagde det oprindelige museum.<\/p>\n

Frihedsmuseet bet\u00f8d meget for mange mennesker. Is\u00e6r for de stadigt f\u00e6rre og f\u00e6rre, der faktisk havde oplevet den tyske bes\u00e6ttelse af Danmark i \u00e5rene 1940-45 og som m\u00e5ske havde k\u00e6mpet aktivt imod bes\u00e6ttelsesmagten.<\/p>\n

I forbindelse med tilvalgsfaget Kulturarv<\/em> p\u00e5 K\u00f8benhavns Universitet i 2013 skrev jeg en opgave om den ophedede debat, der efter branden fandt sted i avisernes spalter om, hvad det nye Frihedsmuseum skulle rumme. Et centralt tema i debatten var,\u00a0 hvilken rolle det gamle museum havde forvaltet i den kollektive erindring om bes\u00e6ttelsestiden, og ikke mindst hvad museets fremtidige rolle skulle v\u00e6re.<\/p>\n

I dag st\u00e5r det nye museum s\u00e5 f\u00e6rdigt, og i anledning af indvielsen bringer jeg her f\u00f8rste del af mit skriv fra dengang i en let redigeret form. Anden del f\u00f8lger i n\u00e6ste uge.<\/p>\n

Del 1: Museet for Danmarks Frihedskamp mellem museum og mindested<\/h2>\n

En personlig betragtning<\/span><\/h3>\n

Natten til den 28. april 2013 blev Frihedsmuseet raseret af en p\u00e5sat brand. Mange mennesker havde et helt s\u00e6rligt forhold til museet og til den historie om modstandsbev\u00e6gelsens kamp under bes\u00e6ttelsen 1940-45, som det var sat i verden for at formidle. Nyheden om branden vakte derfor st\u00e6rke f\u00f8lelser hos mange. Ogs\u00e5 for mig, b\u00e5de som fagperson med interesse for bes\u00e6ttelsestiden og privat.<\/p>\n

Den nat ringede min telefon klokken tyve minutter over to. Som frivillig i K\u00f8benhavns Brandv\u00e6sen er det ikke unormalt at blive kaldt ud til opgaver p\u00e5 alle umulige tider af d\u00f8gnet. Alligevel bredte der sig et kraftigt ubehag i mig, da stemmen i r\u00f8ret kort meddelte: \u201dFrihedsmuseet br\u00e6nder, vi har brug for hj\u00e6lp til v\u00e6rdiredning. Kan du m\u00f8de p\u00e5 brandstationen med det samme?\u201d<\/p>\n

Mit hjerte hamrede derudaf og mange tanker l\u00f8b igennem hovedet p\u00e5 mig da jeg cyklede derud. Hvor slemt er det? Hvad med samlingen? Og arkivet? Er branden p\u00e5sat, i s\u00e5 af hvem? <\/em>Netop Frihedsmuseets brand r\u00f8rte ved et eller andet i mig, og det var en meget markant og surrealistisk oplevelse at se netop det museum brande.<\/p>\n

Det lykkedes i l\u00f8bet af det n\u00e6ste halve d\u00f8gn for brandv\u00e6senet, med vejledning fra museets medarbejdere, at redde hele genstandssamlingen, museets omfattende lyd-, billed- og dokumentarkiv samt et stort h\u00e5ndbogsbibliotek fra at blive flammernes, r\u00f8gens og de mange tusind liter slukningsvands bytte.<\/p>\n

De f\u00f8lgende dage kunne man p\u00e5 mediernes d\u00e6kning forst\u00e5, at det drejede sig om en vigtig og uerstattelig del af den danske<\/em> kulturarv<\/em>, der var blevet reddet fra det br\u00e6ndende museum og efterf\u00f8lgende bevaringssikret af Nationalmuseets konservatorer.<\/p>\n

Begrebet \u2019kulturarv\u2019 har som bekendt v\u00e6ret et stadigt mere brugt slagord inden for kulturlivet siden midten af 1990\u2019erne. Det er et kontroversielt begreb, der rummer mange forskellige betydninger og fortolkningsmuligheder. Det lader dog til, at de fleste, der taler om kulturarv, bruger en definition af begrebet kulturarv som en identitetsskabende st\u00f8rrelse.<\/p>\n

Ogs\u00e5 i forbindelse med for\u00e5rets og sommerens debat om Frihedsmuseets fremtid blev der gjort flittigt brug af kulturarvsbegrebet – b\u00e5de direkte og indirekte. Den t\u00e6nkem\u00e5de, der ligger til grund for id\u00e9en om en f\u00e6lles kulturarv, er vigtig at forst\u00e5, hvis man skal v\u00e6re i stand til at afl\u00e6se debatten.<\/p>\n

Det var nemlig ikke blot en bygning og et monument, der blev ant\u00e6ndt, da en eller flere ukendte gerningspersoner to steder h\u00e6ldte brandbar v\u00e6ske ud over Frihedsmuseets facade og satte ild til.<\/p>\n

Allerede dagen efter branden startede en heftig debat om museet og dets fremtid. I det f\u00f8lgende vil jeg se n\u00e6rmere p\u00e5 denne debat, dens baggrund, indhold og betydning.<\/p>\n

Artiklens opbygning<\/span><\/h3>\n

Med udgangspunkt i debatten i for\u00e5ret og sommeren 2013 om Frihedsmuseets fremtid vil jeg i denne artikel analysere og diskutere den rolle, museet har spillet ift. skabelsen, dyrkelsen og formidlingen af kulturarven fra modstandskampen under Bes\u00e6ttelsen 1940-45.<\/p>\n

Artiklen best\u00e5r af tre dele. I f\u00f8rst del gennemg\u00e5r jeg bes\u00e6ttelsestidens kulturelle og politiske efterliv. Jeg fokuserer i s\u00e6rlig grad p\u00e5 skabelsen af den konsensusfort\u00e6lling, der har v\u00e6ret den dominerende ogs\u00e5 ift. Frihedsmuseets udvikling.<\/p>\n

I anden del analyserer jeg p\u00e5 baggrund af en gennemgang af mere end 75 avisartikler, l\u00e6serbreve og debatindl\u00e6g om museet fra m\u00e5nederne efter branden hovedpositionerne og -akt\u00f8rerne i debatten.<\/p>\n

I tredje og sidste del samler jeg tr\u00e5dene fra de tre foreg\u00e5ende og diskuterer forskellige aspekter af debatten og museets rolle i samfundet.<\/p>\n

Frihedsmuseet bliver genopf\u00f8rt som museum for Danmarks frihedskamp 1940-45 i en ny bygning samme sted og med en bredere historisk fort\u00e6lling. S\u00e5 meget st\u00e5r fast p\u00e5 nuv\u00e6rende tidspunkt, men hvad museets udstilling og formidling pr\u00e6cis kommer til at rumme, har der indtil videre kun v\u00e6ret fremlagt nogle vage formuleringer omkring.<\/p>\n

Alt tyder dog p\u00e5 en kompromisl\u00f8sning, der tilgodeser b\u00e5de de tilbagev\u00e6rende modstandsveteraners \u00f8nske om at bibeholde den oprindelige hybrid mellem museum og mindested, og en r\u00e6kke historikeres \u00f8nske om at skabe et egentligt museum for bes\u00e6ttelsestiden.<\/p>\n

En vinter lang og m\u00f8rk og h\u00e5rd<\/span><\/h3>\n

Der hersker nok ringe tvivl om, at fort\u00e6llingen om det nazistiske Tysklands bes\u00e6ttelse af Danmark under Anden Verdenskrig stadig i dag rummer en st\u00e6rk kollektiv erindring. Rigtigt mange mennesker har et eller andet forhold til perioden eller identificerer sig med dens begivenheder, dilemmaer og konflikter.<\/p>\n

Bes\u00e6ttelsen fylder ogs\u00e5 meget i kulturlivet: I historieskrivningen, i medier, film og b\u00f8ger, og der er knyttet en hel mindekultur af datoer, monumenter og mindesteder til den. Og hvem har i \u00f8vrigt ikke et familiemedlem, der var med i modstandsbev\u00e6gelsen<\/em>?<\/p>\n

\u00c5rsagen til bes\u00e6ttelsestidens store erindringsm\u00e6ssige og identitetspolitiske v\u00e6gt er dens betydning som mentalt og politisk strukturerende begivenhed for resten af det 20. \u00e5rhundrede.<\/p>\n

Til de fem \u00e5r knytter der sig nogle markante individuelle og kollektive identiteter, interesser og erindringer, der if\u00f8lge de to bes\u00e6ttelsestidsforskere Claus Bryld og Anette Warring g\u00f8r, at bes\u00e6ttelsestiden fungerer som en slags n\u00f8glefort\u00e6lling om efterkrigssamfundets centrale v\u00e6rdier og grundvilk\u00e5r.[1]<\/a><\/p>\n

Bes\u00e6ttelsestiden er samtidig den periode i dansk historie, som der ubetinget har v\u00e6ret knyttet flest kontroverser til, b\u00e5de i historieskrivningen, det politiske liv og blandt dem, der identificerer sig med de erindringsf\u00e6llesskaber, der knytter sig til perioden.<\/p>\n

Samarbejdspolitikken, interneringen af de danske kommunister, myndighedernes kamp mod sabotagen, v\u00e6rnemagerne, j\u00f8dernes flugt, stikkerlikvideringerne, danskere i tysk tjeneste, retsopg\u00f8ret, for ikke at tale om de sidste 75 \u00e5rs fors\u00f8g p\u00e5 at bruge, tolke og skrive historien som den var, og som vi m\u00e5ske gerne ville have haft den til at v\u00e6re.<\/p>\n

De fem \u00e5rs historie er sp\u00e6kket med konfliktomr\u00e5der og aldrig helede s\u00e5r, der igen og igen har bragt sindene i kog og truet med splitte den nationale konsensus og det f\u00e6llesskab omkring bes\u00e6ttelsestidsfort\u00e6llingen, der alligevel lader til at have hersket siden 1945.<\/p>\n

Jeg vil her gennemg\u00e5 konstruktionen af den nationale konsensus og den kollektive erindring, og dern\u00e6st se p\u00e5 en af denne erindrings bastioner og konfliktpunkter, nemlig Frihedsmuseet.<\/p>\n

Konsensusfort\u00e6lling og kollektiv erindring<\/span><\/h3>\n

I deres bog, Bes\u00e6ttelsestiden som kollektiv erindring<\/em>, analyserer Claus Bryld og Anette Warring en lang r\u00e6kke forhold vedr\u00f8rende den kollektive erindring om bes\u00e6ttelsestiden og bes\u00e6ttelsestidens efterliv, som de mener, blev konstrueret som historie, iscenesat som minde og bragt i spil i samfundets politiske liv.[2]<\/a><\/p>\n

De to historikere besk\u00e6ftiger sig bl.a. med den harmoniserende grundfort\u00e6lling om bes\u00e6ttelsestiden, der i bes\u00e6ttelsens sidste m\u00e5neder og \u00e5rene umiddelbart derefter blev skabt.<\/p>\n

Modstandsbev\u00e6gelsen var p\u00e5 baggrund af sin nationalfrontsstrategi efter 29. august 1943 sl\u00e5et ind p\u00e5 en national konsensus om, at hele landet under bes\u00e6ttelsen havde st\u00e5et samlet bag en modstandslinje mod den tyske bes\u00e6ttelsesmagt.<\/p>\n

Denne fort\u00e6lling blev i krigens sidste m\u00e5neder gjort til den officielle, da politikerne og Frihedsr\u00e5det indgik en uhellig alliance og dannede befrielsesregeringen for at undg\u00e5 en k\u00e6mpe splittelse i samfundet. Politikerne blev fredet i det efterf\u00f8lgende retsopg\u00f8r, det samme gjorde de st\u00f8rste v\u00e6rnemagere, mens modstandsbev\u00e6gelsen p\u00e6nt afleverede sine v\u00e5ben.<\/p>\n

Til geng\u00e6ld blev modstandskampen alts\u00e5 gjort til det b\u00e6rende i denne konsensusfort\u00e6lling. Den kunne inddeles i en \u201daktiv\u201d og en \u201dpassiv\u201d modstand og politikerne tog modstandsbev\u00e6gelsens aktiviteter til indt\u00e6gt for sin egen rolle under sidstn\u00e6vnte kategori, der i konsensusfort\u00e6llingen inkluderede hele befolkningen p\u00e5n\u00e6r nogle f\u00e5 landsforr\u00e6dere.[3]<\/a><\/p>\n

Modstandskampen blev s\u00e5ledes en central del af et omfattende, nationalt erindringsf\u00e6llesskab, en national-patriotisk fortolkning af bes\u00e6ttelsestiden, der m\u00e5tte forsone befolkningen i de sp\u00f8rgsm\u00e5l, som truede med at splitte nationen ad. Der skete for alvor i 1950\u2019erne en nationalisering af erindringen og af mindet om modstandskampen.[4]<\/a><\/p>\n

I mellemtiden var denne grundfort\u00e6lling blevet v\u00e6vet sammen med Den Kolde Krigs behov for at vise Danmarks vilje til milit\u00e6rt forsvar mod den nye, \u2019totalit\u00e6re fare\u2019, under parolen Aldrig mere en 9. april.<\/em> Det officielle Danmark og de systembevarende dele af modstandsbev\u00e6gelsens arvtagere stod nu sammen mod de tidligere allierede fra modstandskampen: kommunisterne.[5]<\/a><\/p>\n

P\u00e5 den m\u00e5de fik man p\u00e5 belejlig vis ogs\u00e5 sluset de besv\u00e6rlige kommunister ud af erindringsf\u00e6llesskabet, og med dem en masse af de ubesvarede sp\u00f8rgsm\u00e5l og konflikter, der knyttede sig til deres udgave af bes\u00e6ttelsestidsfort\u00e6llingen.<\/p>\n

I hele denne proces \u2019glemte\u2019 man de h\u00e5rde facts, bl.a. at modstandsbev\u00e6gelsen hverken var en officiel bev\u00e6gelse eller nationalt samlende.\u00a0 F\u00f8rst i 1944-45 blev modstandsbev\u00e6gelsen et samlingspunkt, som politikere og det store befolkningsflertal, der siden 9. april havde forholdt sig indifferente, hvis ikke decideret tysk-venlige, kunne tilslutte sig.<\/p>\n

Ud af dette opstod den nationale erindring om kampen mod tyskerne. I de f\u00f8rste efterkrigs\u00e5r var der dog ikke tale om fuldst\u00e6ndig enighed mellem politikerne og modstandsbev\u00e6gelsen. Det var is\u00e6r samarbejdspolitikken, der sp\u00f8gte, men i l\u00f8bet af 1960\u2019erne forsvandt skellet mellem den politisk-parlamentariske linje og modstandslinjen i takt med at bevidstheden om fort\u00e6llingens politiske ophav blev overtaget af det mytiske pr\u00e6g.<\/p>\n

Der opstod s\u00e5 en veritabel mindekultur, en \u00e6stetisk-emotionel dimension af den kollektive erindring om de fem \u00e5rs modstandskamp, hvor bindingerne til grundfort\u00e6llingens v\u00e6rdier var mest entydig. Den \u00e5bnede op for identifikation og indlevelse, blev aldrig politiseret, men fremstod naturlige og selvf\u00f8lgelige.[6]<\/a><\/p>\n

Museum og mindested<\/span><\/h3>\n

Den nationale konsensus om den samlede modstandslinje fandt i befrielsessommeren sit museale udtryk i Frihedsr\u00e5dets udstilling, Det k\u00e6mpende Danmark<\/em>. Udstillingen, der kunne ses i Frimurerlogen i juli og august 1945, var skabt af modstandsbev\u00e6gelsen selv og bestod af en lang r\u00e6kke autentiske genstande fra modstandskampen indsamlet til form\u00e5let i bes\u00e6ttelsens sidste m\u00e5neder. Udtrykket var s\u00e5ledes meget militant og meget nationalistisk.<\/p>\n

Bes\u00e6ttelsens politiske historie var til geng\u00e6ld helt udeladt til fordel for fort\u00e6llingen om det samlede folks st\u00f8tte til den v\u00e6bnede modstandskamp mod tyskerne og deres h\u00e5ndlangere. Der var s\u00e5ledes tale om en egentlig propagandaudstilling, et udtryk for det politiske kompromis mellem politikerne og Frihedsr\u00e5det, men p\u00e5 modstandsbev\u00e6gelsens pr\u00e6misser.<\/p>\n

Udstillingen videref\u00f8rtes i stort set samme form f\u00f8rst som en s\u00e6rudstilling p\u00e5 Nationalmuseet fra 1948 og fra 1957 i den nyopf\u00f8rte bygning p\u00e5 Esplanaden under navnet Museet for Danmarks Frihedskamp 1940-45.<\/em><\/p>\n

Frihedsmuseet var opf\u00f8rt p\u00e5 initiativ af en komit\u00e9 best\u00e5ende af tidligere modstandsfolk og for penge, indsamlet blandt modstandsorganisationerne og ved en stor landsindsamling. Museet blev i forbindelse med indvielsen overdraget til staten og driften lagt ind under Nationalmuseet.[7]<\/a><\/p>\n

Det nye museum m\u00f8dte en vis skepsis fra bl.a. kommunistiske kredse, men der var n\u00e6rmest ingen debat om museets form\u00e5l eller berettigelse i samtiden. Udstillingen var ellers i det store hele en videref\u00f8relse af 1945-udtillingen, med et militaristisk pr\u00e6g, en bred modstandsopfattelse, en underprioritering af DKP\u2019s rolle i modstandsarbejdet og en, med Bryld og Warrings ord, \u2019grotesk overproportionering\u2019 af modstandsbev\u00e6gelsens rolle for bes\u00e6ttelsens og verdenskrigens forl\u00f8b.[8]<\/a><\/p>\n

Udstillingerne i Frimurerlogen, p\u00e5 Nationalmuseet og de f\u00f8rste 37 p\u00e5 Esplanaden havde en erindringspolitisk funktion, nemlig at v\u00e6rne om den nationale konsensus, at sl\u00e5 modstandskampens store milit\u00e6re betydning under bes\u00e6ttelsen fast og senere, i 1957-udstillingen, at fremf\u00f8re budskabet om alliancepolitikkens og militarismens n\u00f8dvendighed under indtryk af Den Kolde Krig.[9]<\/a><\/p>\n

Museet udsprang s\u00e5ledes af et bestemt erindringsf\u00e6llesskab, is\u00e6r p\u00e5virket en kreds af borgerligt-nationale modstandsveteraner, og henvendte sig til dem, der identificerede sig med dette. Det var s\u00e5ledes et monument over den patos som omkransede det at tilh\u00f8re en del af modstandsbev\u00e6gelsen i tiden umiddelbart efter krigen. Museet var derfor netop en sammensmeltning mellem et mindested og museum.<\/p>\n

Mindestedsaspektet bestod is\u00e6r i, at museet i h\u00f8j grad var et fysisk monument over en bestemt erindring om bes\u00e6ttelsestiden og en kurator for modstandsbev\u00e6gelsens materielle og immaterielle arv: genstande, arkiver, minder. Derudover blev det i vid udstr\u00e6kning benyttedes som et sted for at \u00e6re modstandsfolkene, levende som faldne.[10]<\/a><\/p>\n

Kritik af museets indhold<\/span><\/h3>\n

I 1987 fik museet en ny leder i historikeren Esben Kjeldb\u00e6k, der overtog pladsen fra den tidligere modstandsmand J\u00f8rgen H. Barfoed.<\/p>\n

Kjeldb\u00e6k gik i gang med at arbejde p\u00e5 at redefinere museets og udstillingens form\u00e5l og eksistensberettigelse, under indtryk af efterkrigstidens kritiske forskning i bes\u00e6ttelsestiden.<\/p>\n

Museets skulle fortsat v\u00e6re et museum for modstandskampen, men henvendt til samtiden og fremtiden, ikke blot bes\u00e6ttelsestidsgenerationen. Samtidig skulle museet nu fors\u00f8ge at rokke ved den kollektive erindrings forestillinger og myter om bes\u00e6ttelsestiden.[11]<\/a><\/p>\n

Resultatet blev en nyopstilling af Frihedsmuseets udstilling, der blev indviet 5. maj 1995. Den skildrede \u201dbes\u00e6ttelsestiden i Danmark 1940-45 med hovedv\u00e6gt p\u00e5 modstandsbev\u00e6gelsen opst\u00e5en og udvikling,\u201d[12]<\/a> og bestod af fire temaer: Tilpasning<\/em>, Modstandskamp og sabotage<\/em>, Tysk terror <\/em>og Befrielse den 5. maj 1945<\/em>, der med en v\u00e6sentligt kraftigere v\u00e6gtning af konteksten end tidligere fortalte om modstandskampen, dens foruds\u00e6tninger og resultater.[13]<\/a><\/p>\n

Kritikere som Claus Bryld og Anette Warring har fremh\u00e6vet, at 1995-udstillingen var pr\u00e6get af dilemmaet mellem p\u00e5 den ene side mindefunktionen og oprindelsessituationen, og p\u00e5 den anden side kravet om fagligt velunderbygget og afbalanceret udstilling.<\/p>\n

Resultatet blev if\u00f8lge dem da ogs\u00e5 en kompromisudstilling, med en markant st\u00f8rre nuancering og kraftigere v\u00e6gtning af konteksten, men med grundfort\u00e6llingen og dens klassiske mytestruktur med baggrund i bes\u00e6ttelsestidsfort\u00e6llingens erindringsf\u00e6llesskab intakt.<\/p>\n

Udstillingen var s\u00e5ledes stadig en nationalpatriotisk udstilling, der ikke satte sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn overleveringens patos og undlod at problematisere ved at udelukke mere kontroversiel forskning, der strider imod samfundets kollektive erindring.[14]<\/a><\/p>\n

Over for denne opfattelse kan man s\u00e6tte Nationalmuseets ledelse, der efter branden, i retrospektiv, forsvarede 1995-udstillingen. Den var if\u00f8lge dem udformet p\u00e5 baggrund af historien om mods\u00e6tningen mellem politikernes tilpasning og modstandsfolkenes opr\u00f8r.<\/p>\n

Udstillingen havde taget en lang r\u00e6kke kontroversielle emner op som den grundlovsstridige internering af de ledende kommunister, modstandskampens udspring blandt \u2019systemfjenderne\u2019 p\u00e5 h\u00f8jre- og venstrefl\u00f8j, diskussionen om jernbanesabotagens reelle effekt og den sk\u00e6ve v\u00e5benfordeling. [15]<\/a><\/p>\n

Bryld og Warrings pointering af museets dilemma mellem sin rolle i erindringsf\u00e6llesskabet om bes\u00e6ttelsestiden p\u00e5 den ene side, og s\u00e5 en kognitivt trov\u00e6rdig udstilling p\u00e5 den anden, er under alle omst\u00e6ndigheder en vigtig pointe. De efterlyste i stedet en af to mulige l\u00f8sninger: Enten et rent bes\u00e6ttelsestidsmuseum uden mindestedsfunktionen, eller et gennemf\u00f8rt partsmuseum for modstandsbev\u00e6gelsen, med klare pr\u00e6misser for udstillingen og dens indhold lagt \u00e5bent frem. Alts\u00e5 en historisering af modstandsbev\u00e6gelsen.[16]<\/a><\/p>\n

P\u00e5 den m\u00e5de var banen s\u00e5 at sige kridtet op til en fornyelse af museets indhold. Alt var der manglede var en passende lejlighed til at tage debatten op p\u00e5ny. Den lejlighed b\u00f8d sig natten til den 28. april 2013.<\/p>\n

L\u00e6s anden del af artiklen her p\u00e5 siden fredag 10. juli.<\/em><\/p>\n

Henvisninger<\/h3>\n

[1]<\/a> Bryld og Warring, Bes\u00e6ttelsestiden som kollektiv erindring<\/em>: 460.<\/p>\n

[2]<\/a> Ibid.: 465.<\/p>\n

[3]<\/a> Ibid.: 429, 466-467.<\/p>\n

[4]<\/a> Ibid.: 467.<\/p>\n

[5]<\/a> Ibid.: 447, 467; Floris, Lundbak og Madsen, \u201dFrihedsmuseets fremtid\u201d: 5.<\/p>\n

[6]<\/a> Bryld & Warring, Bes\u00e6ttelsestiden som kollektiv erindring<\/em>: 467-469.<\/p>\n

[7]<\/a> Ibid.: 431-432.<\/p>\n

[8]<\/a> Bryld & Warring, Bes\u00e6ttelsestiden som kollektiv erindring<\/em>: 432-437.<\/p>\n

[9]<\/a> Ibid.: 447.<\/p>\n

[10]<\/a> Bryld & Warring, Bes\u00e6ttelsestiden som kollektiv erindring<\/em>: 429, 438.<\/p>\n

[11]<\/a> Ibid.: 449-441.<\/p>\n

[12]<\/a> Frihedsmuseet, Bes\u00e6ttelse og modstand<\/em>: 2.<\/p>\n

[13]<\/a> Ibid.; Bryld & Warring, Bes\u00e6ttelsestiden som kollektiv erindring<\/em>: 443.<\/p>\n

[14]<\/a> Bryld & Warring, Bes\u00e6ttelsestiden som kollektiv erindring<\/em>: 442-448, 450.<\/p>\n

[15]<\/a> Floris, Lundbak og Madsen, \u201dFrihedsmuseets fremtid\u201d: 5.<\/p>\n

[16]<\/a> Bryld & Warring, Bes\u00e6ttelsestiden som kollektiv erindring<\/em>: 448-449.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I dag \u00e5bnede det nye Frihedsmuseum i K\u00f8benhavn, syv \u00e5r efter at en p\u00e5sat brand \u00f8delagde det oprindelige museum. Frihedsmuseet bet\u00f8d meget for mange mennesker. Is\u00e6r for de stadigt f\u00e6rre og f\u00e6rre, der faktisk havde oplevet den tyske bes\u00e6ttelse af Danmark i \u00e5rene 1940-45 og som m\u00e5ske havde k\u00e6mpet aktivt imod bes\u00e6ttelsesmagten.<\/p>\n","protected":false},"author":1325,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_exactmetrics_skip_tracking":false,"_exactmetrics_sitenote_active":false,"_exactmetrics_sitenote_note":"","_exactmetrics_sitenote_category":0,"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[93,87,91,95,89,97],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/851"}],"collection":[{"href":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1325"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=851"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/851\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":867,"href":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/851\/revisions\/867"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=851"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=851"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=851"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}