{"id":863,"date":"2020-07-10T09:00:07","date_gmt":"2020-07-10T08:00:07","guid":{"rendered":"http:\/\/home.uia.no\/charliek\/?p=863"},"modified":"2020-07-10T09:02:57","modified_gmt":"2020-07-10T08:02:57","slug":"frihedsmuseet-og-besaettelsestidens-kulturarv-del-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/frihedsmuseet-og-besaettelsestidens-kulturarv-del-2\/","title":{"rendered":"Frihedsmuseet og bes\u00e6ttelsestidens kulturarv, del 2"},"content":{"rendered":"
\"\"
Odenseanere v\u00e6lter politiets udrykningsvogn under augustopr\u00f8ret i 1943. Foto: Nationalmuseet<\/figcaption><\/figure>\n

I sidste uge \u00e5bnede det nye Frihedsmuseum<\/a> i K\u00f8benhavn langt om l\u00e6nge, syv \u00e5r efter at en p\u00e5sat brand \u00f8delagde det oprindelige museum.<\/p>\n

I forbindelse med tilvalgsfaget Kulturarv<\/em> p\u00e5 K\u00f8benhavns Universitet i 2013 skrev jeg en opgave om den ophedede debat, der efter branden fandt sted i avisernes spalter om, hvad det nye Frihedsmuseum skulle rumme. I anledning af gen\u00e5bningen f\u00f8lger her anden del af mit skriv fra dengang i en let redigeret form. F\u00f8rste del kan du l\u00e6se her<\/a>.<\/p>\n

Del 2: Debatten om det nye frihedsmuseum<\/h2>\n

De sidste ulmende gl\u00f8der fra branden den 28. april var knap nok slukket, f\u00f8rend debatten om Frihedsmuseets genopbygning og fremtid var i gang.<\/p>\n

Allerede samme dag meldte de f\u00f8rste politikere sig p\u00e5 banen, og den 29. april var aviserne fulde af udtalelser fra historikere, politikere og fra Nationalmuseet selv om Frihedsmuseets historiske betydning og vigtigheden af en genopf\u00f8relse af museet.<\/p>\n

Kulturminister Marianne Jelved lovede et nyt Frihedsmuseum, men sk\u00f8d i \u00f8vrigt beslutningen om form, indhold og placering til hj\u00f8rne for at afvente fagfolkenes vurderinger.[1]<\/a><\/p>\n

Nationalmuseets pressechef Henrik Schilling udtalte i en artikel i Berlingske Tidende:<\/p>\n

\u00bbFrihedsmuseet var ikke kun et museum, det var ogs\u00e5 et erindringssted, et sted folk m\u00f8dtes for at mindes bes\u00e6ttelsen og frihedskampen. Der knytter sig meget mere til stedet end blot de genstande, der er udstillet, s\u00e5 selvf\u00f8lgelig skal det bygges op igen. \u00ab[2]<\/a><\/p>\n

Han blev samme sted bakket op af bes\u00e6ttelsestidshistorikeren Claus Bundg\u00e5rd Christensen fra RUC: \u201dFrihedsmuseet er mere og andet end bare et museum [\u2026] Bes\u00e6ttelsestiden har formet dem, vi er, og den m\u00e5de, vi t\u00e6nker p\u00e5. Man kan n\u00e6sten ikke forestille sig noget vigtigere.\u201d[3]<\/a><\/p>\n

Netop pga. Frihedsmuseets symbolske og identitetspolitiske betydning meldte en lang r\u00e6kke interessenter, fagpersoner, politikere, meningsdannere og helt almindelige borgere sig p\u00e5 banen i dagene og ugerne efter branden med deres holdninger til, hvad Frihedsmuseet var og skulle v\u00e6re.<\/p>\n

Debatten om museets fremtid kom derved ikke blot til at dreje sig om de fysiske rammer for et nyt museum. Den blev en indholdsdiskussion, der l\u00e5 i direkte forl\u00e6ngelse af den samfundsdebat om bes\u00e6ttelsestidens efterm\u00e6le og placering i danskernes selvforst\u00e5else, der har v\u00e6ret i gang siden 1945.<\/p>\n

Veteraner og revisionister<\/span><\/h3>\n

Akt\u00f8rerne i for\u00e5rets og sommerens debat kan groft sagt inddeles i to hovedpositioner: P\u00e5 den ene side stod fundamentalisterne eller veteranisterne<\/em> som Esben Kjeldb\u00e6k har d\u00f8bt dem[4]<\/a>, repr\u00e6senteret af en r\u00e6kke markante veteraner fra modstandskampen samt deres sympatis\u00f8rer, st\u00f8tteforeninger og enkelte faghistorikere, der \u00f8nskede at fastholde museets oprindelige grundlag og funktion som museum og mindested gennem en mere eller mindre kopi af museet genopf\u00f8rt p\u00e5 det samme sted i Churchillparken.<\/p>\n

P\u00e5 den anden side stod revisionisterne<\/em>, fortrinsvist faghistorikere og meningsdannere, der argumenterede for forskellige grader af revidering af museets grundlag og indhold str\u00e6kkende sig fra formidling af en bredere kontekst og nyere forskningsresultater over et egentligt bes\u00e6ttelsestidsmuseum til et museum for frihedskamp i en bredere forstand.<\/p>\n

Begge positioner blev st\u00f8ttet af forskellige politiske partier, veteranisterne fortrinsvist af venstreorienterede og national-konservative kr\u00e6fter, alts\u00e5 de politiske ydrefl\u00f8je, revisionisterne af midten af det politiske spektrum.<\/p>\n

To grundl\u00e6ggende sp\u00f8rgsm\u00e5l udgjorde kernen i debatten: Skulle det nye museum formidle modstandsbev\u00e6gelsens historie sn\u00e6vert eller hele bes\u00e6ttelsestiden i en bredere forstand? Og skulle museet som tidligere besk\u00e6ftige sig specifikt med perioden 1940-45 eller skulle det snarere brede det tidsm\u00e6ssige perspektiv ud til ogs\u00e5 at omfatte bes\u00e6ttelsestidens historiske og politiske rammer: mellemkrigstiden og Den Kolde Krig?<\/p>\n

Debattens hovedfokus var s\u00e5ledes dels, hvad der indholdsm\u00e6ssigt skulle prioriteres, ud fra faglige og politiske motiver, dels hvad man kan kalde museumsaspektet<\/em> over for mindestedsaspektet<\/em>.<\/p>\n

Mest markante i debatten stod nok veteranerne fra modstandsbev\u00e6gelsen, der hurtigt gik i brechen for en bevarelse af museets indhold og udtryk som mindested. J\u00f8rgen Kieler, der under Bes\u00e6ttelsen var aktiv i modstandsorganisationen Holger Danske, opsummerede meget rammende holdningen i Berlingske Tidende:<\/p>\n

\u00bbMuseet blev skabt for at mindes frihedskampen og \u00e6re de faldne. Den grundtanke skal fastholdes. Det vil v\u00e6re en udtyndning, hvis man begynder at g\u00f8re temaet bredere og f.eks. vil fort\u00e6lle en bredere historie om bes\u00e6ttelsestiden eller vil g\u00f8re det til en fort\u00e6lling om kampen for frihed i det 20. \u00e5rhundrede.\u00ab[5]<\/a><\/p>\n

Holdningen st\u00f8ttedes af en r\u00e6kke prominente tidligere modstandsfolk og af veteranforeninger, f.eks. Modstandskampens Frednings- og Mindefond, hvis formand, Christian Eugen-Olsen udtalte i Berlingske Tidende, at en udvidelse af museets form\u00e5l hurtigt ville \u201dtage fokus fra frihedskampen og dreje det til mere politiske aspekter omkring bes\u00e6ttelsen, herunder samarbejdspolitikken.\u201d[6]<\/a><\/p>\n

Ogs\u00e5 flere faghistorikere bakkede op om veteranernes position. Det gjaldt bl.a. Henrik Skov Kristensen, overinspekt\u00f8r ved Fr\u00f8slevlejrens museum[7]<\/a> og lektor Steen Andersen fra CBS, der p\u00e5 Facebook skrev, at Frihedsmuseet skal \u201dfort\u00e6lle historien om de 2-3 procent, som gjorde noget andet end tilpasning og aktiv kollaboration.\u201d[8]<\/a> Han anerkendte samtidig museets rolle som b\u00e5de er \u201den mindehal og et museum.\u201d[9]<\/a><\/p>\n

Veteranisterne \u00f8nskede alts\u00e5 med baggrund i Frihedsmuseets fundats at fastholde det oprindelige form\u00e5l med museet, nemlig som mindested og museum for modstandsbev\u00e6gelsen.<\/p>\n

Uviljen mod at \u00e6ndre ved Frihedsmuseet form eller indhold lod til at handle om frygten for en udvanding af museets mindefunktion og rolle som monument for modstandsbev\u00e6gelsen. Samtidig kan man i veteranisternes indl\u00e6g ofte spore en kraftig uvilje mod at lukke den tradition inden for bes\u00e6ttelsestidsforskningen, der tolker samarbejdspolitikken mere positivt, ind p\u00e5 museet.<\/p>\n

Det var ikke uventet fortrinsvist de borgerlige modstandsveteranmilj\u00f8er, der var mest aktive i debatten, men det er i \u00f8vrigt v\u00e6rd at bem\u00e6rke, at der herskede en udbredt enighed blandt de forskellige veteranmilj\u00f8er i debatten.<\/p>\n

Henover sommeren meldte ogs\u00e5 de kommunistisk-orienterede veteranforeninger og organisationer sig p\u00e5 banen med samme krav om en genopf\u00f8rsel af museet i \u2019samme arkitektur og samme \u00e5nd\u2019: \u201dAlt andet vil v\u00e6re fatalt svigt af modstandsfolkenes og deres uselviske kamp for genoprettelse af Danmarks frihed og selvst\u00e6ndighed\u201d[10]<\/a>, udtalte Frede Klitg\u00e5rd fra veteranforeningen Aktive Modstandsfolk.<\/p>\n

Modstandskamp eller bes\u00e6ttelsestid?<\/span><\/h3>\n

Det, som veteranerne og deres st\u00f8tter reagerede p\u00e5, var det \u00f8nske om en revidering af museet, der allerede dagen efter branden blev fremf\u00f8rt i medierne og hvis fortalere over en bred kam kan samles under den anden hovedposition: revisionisterne.<\/p>\n

Politikens chefredakt\u00f8r, historikeren Bo Lidegaard, var blandt de f\u00f8rste ude med en leder p\u00e5 forsiden af Politiken den 29. april:<\/p>\n

\u00bbBes\u00e6ttelsestiden er ul\u00f8seligt forbundet med \u00e5rene, der gik forud, og begivenhederne under bes\u00e6ttelsen fik stor betydning for tiden, der fulgte. Diskussionen om samarbejde eller modstand kan stadig f\u00e5 sindene i kog, og skyggerne fra datidens beslutninger er stadig lange. Derfor b\u00f8r vi fordomsfrit overveje, hvor Frihedsmuseet fremover skal have til huse. Frihedsmuseet kan lige s\u00e5 lidt som historien leve af nostalgi.\u00ab[11]<\/a><\/p>\n

I sin leder opfordre Lidegaard til \u201dat tage en dyb ind\u00e5nding og se, om der er andre steder og sammenh\u00e6nge\u201d[12]<\/a>, hvor museet kunne blive endnu mere levende og f\u00e5 en st\u00f8rre betydning. Samtidig roste han Frihedsmuseet for sit arbejde, der if\u00f8lge ham har gjort det sv\u00e6rere \u201dat drage letk\u00f8bte konklusioner eller sl\u00e5 politisk plat p\u00e5 frihedskampen, s\u00e5dan som flommenationale politikere har fors\u00f8gt fra det \u00f8jeblik, bes\u00e6ttelsesmagten kapitulerede.\u201d[13]<\/a><\/p>\n

Han blev bakket op af flere historikere, blandt andre af Claus Bryld, der gav udtryk for et \u00f8nske om helt at \u00e6ndre det indholdsm\u00e6ssige fokus:<\/p>\n

\u00bbMed samfundsudviklingen f\u00e5r man et mere nuanceret syn p\u00e5 historien og de historiske begivenheder. Det giver nye vinkler. Derfor kunne man med et nyt Frihedsmuseum g\u00e5 skridtet fuldt ud og \u00e6ndre det fra et modstandskampsmuseum til et bes\u00e6ttelsestidsmuseum. Det vil v\u00e6re tidssvarende,\u00ab[14]<\/a><\/p>\n

Claus Bryld gjorde sig til fortaler for et bes\u00e6ttelsestidsmuseum med en brug af nyere forskning i bes\u00e6ttelsestiden, et st\u00f8rre internationalt udsyn p\u00e5 Anden Verdenskrig og en mere moderne, multimediebaseret formidling. Han anerkendte at 1995-udstillingen var mindre \u201dhurra-patriotisk\u201d end den oprindelige, men nu var muligheden for at f\u00e5 rettet op p\u00e5 de kritikpunkter han havde af udstillingen.<\/p>\n

Ogs\u00e5 forskellige meningsdannere og kulturskribenter meldte sig p\u00e5 banen. En journalist, der gjorde sig s\u00e6rligt bem\u00e6rket i debatten, var Politikens kulturredakt\u00f8r, Anita Bay Bundegaard. I en kommentar den 4. maj skrev hun, under overskriften: \u201dSend Frihedsmuseet p\u00e5 museum\u201d, f\u00f8lgende:<\/p>\n

\u00bbDer er en r\u00e6kke aspekter ved bes\u00e6ttelsestiden, som aldrig er kommet p\u00e5 museum, og som et genopbygget Frihedsmuseum ikke vil kunne rumme. Et eksempel kunne v\u00e6re den danske regerings samarbejdspolitik.\u00ab[15]<\/a><\/p>\n

I artiklen indr\u00f8mmede Bundegaard blankt – og provokerende – at hun aldrig havde bes\u00f8gt Frihedsmuseet, hvilket bestemt ikke g\u00f8dede jorden for hendes argumenter i debatten. Det samme gjaldt hendes efterlysning af et museum, der formidler historien om j\u00f8dernes flugt i 1943 – hvilket viste, at hun heller ikke havde bes\u00f8gt Dansk J\u00f8disk Museum.<\/p>\n

Det der dog i s\u00e6rdeleshed lod til at provokere veteranisterne ved debatindl\u00e6gget fra Politikens kulturredakt\u00f8r, var ben\u00e6vnelsen af samarbejdspolitikken som eksempel p\u00e5 et emne, som et nyt museum skulle rumme.<\/p>\n

Bundegaards chef, Bo Lidegaard, er som historiker en kendt forsvarer af netop samarbejdspolitikken 1940-43, og det virkede derfor som en r\u00f8d klud p\u00e5 de gamle modstandsveteraner og deres st\u00f8tter, at Politikens redakt\u00f8rer helt \u00e5benlyst \u00f8nskede at skabe et andet museum og g\u00f8re samarbejdspolitikken til et emne. Mange opfattede det som \u2019Politikens kulturradikales\u2019 konspiration for en rehabilitering af samarbejdspolitikken p\u00e5 bekostning af Frihedsmuseet og dets oprindelige form\u00e5l.[16]<\/a><\/p>\n

Revisionisternes hovedpointe var s\u00e5ledes, at et kommende nyt Frihedsmuseums tids- og indholdsm\u00e6ssige fokus skulle bredes ud til at omfatte den st\u00f8rre, historiske kontekst og andre emner end blot modstandskampen, bl.a. med et internationalt udsyn p\u00e5 krigen. Den naturlige konsekvens af dette kunne v\u00e6re simpelthen at tage skridtet fuldt ud, og skabe et egentligt bes\u00e6ttelsestidsmuseum i Frihedsmuseets sted.<\/p>\n

De faglige argumenter for en s\u00e5dan \u00e6ndring af museets fokus fandt revisionisterne i analysen af, at foruds\u00e6tningerne for at forst\u00e5 modstandskampen og bes\u00e6ttelsestiden i dag er markant anderledes end ved museets oprettelse.<\/p>\n

Den oprindelige udstillings beskaffenhed som utidssvarende, og de sidste mange \u00e5rs bes\u00e6ttelsestidsforskning, der un\u00e6gtelig rykket en del ved vores kollektive viden om Bes\u00e6ttelsen, blev ogs\u00e5 anf\u00f8rt som argumenter.<\/p>\n

Popul\u00e6rt sagt lod der til at v\u00e6re den udpr\u00e6gede holdning blandt revisionister som Bryld og Lidegaard, at nu hvor museet beklageligvis var br\u00e6ndt, kunne man liges\u00e5 godt benytte lejligheden til at f\u00e5 rettet op p\u00e5 det gamle museums ensidighed og mangler eller starte p\u00e5 en frisk. Det gav alts\u00e5 nye muligheder for at skabe en udstilling om hele bes\u00e6ttelsestiden, og en mindre \u2019hurra-patriotisk\u2019 udstilling.<\/p>\n

Identitetspolitik<\/span><\/h3>\n

Heller ikke politikerne var sene til at se mulighederne ved at g\u00e5 ind i debatten om Frihedsmuseets fremtid. En af de allerf\u00f8rste og mest h\u00f8jlydte var – ikke overraskende – Dansk Folkepartis v\u00e6rdiordf\u00f8rer, Pia Kj\u00e6rsgaard, der allerede dagen efter branden bad kulturministeren om at orientere Folketingets kulturudvalg om museets fremtid:<\/p>\n

\u00bbDet har jeg gjort [\u2026] for at sikre, at der ikke sker overgreb mod Frihedsmuseets gamle \u00e5nd. [\u2026] Nu er der pludselig en masse, der siger, at fordi bygningerne er br\u00e6ndt, s\u00e5 skal museet flyttes et andet sted hen og laves helt om. [\u2026] Der m\u00e5 selvf\u00f8lgelig gerne komme bedre publikumsforhold, men stedets \u00e5nd skal bevares og fortsat v\u00e6re et f\u00e6lles minde for de danske helte, som k\u00e6mpede under Anden Verdenskrig,\u00ab[17]<\/a><\/p>\n

Pia Kj\u00e6rsgaards holdning var s\u00e5ledes klar: museet skulle s\u00e5 vidt muligt v\u00e6re det samme som f\u00f8r, og det skal udelukkende omfatte \u201dde fem forbandede \u00e5r fra 1940 til 45.\u201d<\/p>\n

Dansk Folkeparti stillede sig alts\u00e5 p\u00e5 veteranisternes side og kom i debatten til at v\u00e6re en af de mest ind\u00e6dte modstandere af revisionisternes forslag om at \u00e6ndre museets substans og form. Partiets fokus l\u00e5 som vist her p\u00e5 heltedyrkelsen af modstandsbev\u00e6gelsen og en bevaring af Frihedsmuseets \u2019\u00e5nd\u2019 – alts\u00e5 en klar v\u00e6rdipolitisk analyse af, hvad der var vigtigt ved det oprindelige museum.<\/p>\n

Senere samme uge meldte Venstre sig ogs\u00e5 ind i debatten p\u00e5 veteranisternes side, og kulturordf\u00f8rer Michael Aastrup Jensen udtalte at \u201dFrihedsmuseets fokus er ekstremt vigtigt i sin nuv\u00e6rende form. Det er afg\u00f8rende at fort\u00e6lle om frihedskampen og de f\u00e5 procent af befolkningen, som gik op imod bes\u00e6ttelsesmagten.\u201d[18]<\/a><\/p>\n

Modsat stillede de Konservative sig. Partiets formand, Lars Barfoed, skrev den 5. maj i et debatindl\u00e6g i Berlingske Tidende, at<\/p>\n

\u00bbFrihed er ikke en museumsgenstand. Friheden skal forklares og konstant forsvares. Ellers risikerer vi at miste forst\u00e5elsen for vores ophav, grundl\u00e6ggende principper og v\u00e6rdier. Derfor foresl\u00e5r Det Konservative Folkeparti en l\u00f8sning, hvor Frihedsmuseet udbygges til at v\u00e6re videncenter for b\u00e5de Danmark under bes\u00e6ttelsen og Anden Verdenskrig.\u00ab[19]<\/a><\/p>\n

Derved var der lagt op til den helt store kulturkamp fra de Konservative, hvis \u201dVidencenter for Frihed\u201d skulle tage \u201dkampen op mod den stigende historiel\u00f8shed\u201d[20]<\/a>, der if\u00f8lge Barfoed havde sin baggrund i, at flere unge mangler \u201dden basale viden om landets kulturarv og grundlaget for vores demokratiske rettigheder.\u201d[21]<\/a><\/p>\n

Lars Barfoed lagde s\u00e5ledes gennem en ideologisk tolkning af selve begrebet \u2019frihed\u2019 som det centrale identitetsskabende begreb og kulturarv op til en v\u00e6rdikamp for et ny museum, der skulle s\u00e6tte frihed og demokrati p\u00e5 dagsordenen for unges kulturelle opdrag.<\/p>\n

Nationalmuseets udspil<\/span><\/h3>\n

I sidste ende landede beslutningen om Frihedsmuseet som bekendt p\u00e5 Nationalmuseets direktions bord. En m\u00e5ned efter branden den 27. maj bragte Politiken en kronik skrevet af Nationalmuseets direkt\u00f8r, Per Kristian Madsen, forsknings- og formidlingschef Lene Floris og Frihedsmuseets konstituerede leder, Henrik Lundbak.<\/p>\n

I kronikken redegjorde de tre museumsfolk for museets udvikling og fremlagde deres vision for et nyt museum. I den lagde de op til at museet skulle genopst\u00e5 som det nationale museum om frihedskampen med hovedfokus p\u00e5 modstandskampen, men hvor fort\u00e6llingen samtidig skulle \u2019bredes ud\u2019 til ogs\u00e5 at omfatte mere af konteksten:<\/p>\n

\u00bbKernen og det dominerende i Frihedsmuseet er og skal v\u00e6re selve frihedskampen. Dens historie udg\u00f8r kroppen i museet, mens opl\u00f8bet til Anden Verdenskrig og efterspillet kan sammenlignes med de udbredte vinger, der skal l\u00f8fte museet og give det luft og samtidsrelevans, uden at det bliver til et nyt museum om hele det tyvende \u00e5rhundredes historie.\u00ab[22]<\/a><\/p>\n

Det er, argumenterede de tre museumsfolk, vigtigt at f\u00e5 alle mellemregningerne med, hvis et nutidigt publikum skal have de rette foruds\u00e6tninger for at forst\u00e5 datiden: \u201djo l\u00e6ngere begivenhederne rykker p\u00e5 afstand, jo mere bliver man n\u00f8dt til at forklare\u201d[23]<\/a>.<\/p>\n

Disse mellemregninger indeb\u00e6rer et nyt Frihedsmuseum, der giver plads til \u201dat udfolde sidehistorierne i deres egen ret\u201d. Museet skal rumme emner som tilpasningspolitikken, kollaborat\u00f8rerne, nazismen, hverdagen og den store historie, danskere i allieret krigstjeneste, de danske s\u00f8folk og redningen af j\u00f8derne.<\/p>\n

Der er s\u00e5ledes lagt op til et b\u00e5de-og<\/em>-museum, et museum og tillige et mindested for modstandskampen med nogle forholdsvist brede vinger af kontekstualitet, snarere end en enten-eller<\/em>-l\u00f8sning: enten frihedsmuseum eller bes\u00e6ttelsestidsmuseum.<\/p>\n

Det er en diplomatisk middelvej, hvilket ogs\u00e5 afspejledes p\u00e5 den konference om Frihedsmuseets fremtid, som Nationalmuseet afholdte i festsalen i Prinsen Pal\u00e6 den 10. juni. Her benyttede Per Kristian Madsen lejligheden til at forsikre de fremm\u00f8dte veteraner, at \u201dGrundlaget for det nye museum vil v\u00e6re Danmarks frihedskamp, og vi vil besinde os p\u00e5 \u00f8nsket om at holde mindet i live\u201d[24]<\/a>.<\/p>\n

Adspurgt om, hvor lange de omtalte vinger ville blive, med reference til analogien fra museumsledernes kronik, svarede Madsen, at han forestillede sig i den ene vinge at forklare nazismen, og hvorfor den skulle bek\u00e6mpes, og i den anden historien om fremv\u00e6ksten af Den Kolde Krig og modstandsbev\u00e6gelsens splittelse.[25]<\/a><\/p>\n

P\u00e5 nuv\u00e6rende tidspunkt har Nationalmuseet sat to arbejdsgrupper til at formulere hhv. indholdet og formidlingen i det kommende nye Frihedsmuseum, der if\u00f8lge kulturministeren tidligst \u00e5bner i en ny bygning p\u00e5 same sted som det gamle museum i slutningen af 2016.[26]<\/a><\/p>\n

L\u00e6s tredje og sidste del af artiklen fredag 17. juli<\/em><\/p>\n

 <\/p>\n

[1]<\/a> Allingstrup & Munksgaard, \u201dDanmark f\u00e5r et nyt frihedsmuseum\u201d: 9.<\/p>\n

[2]<\/a> Ibid.<\/p>\n

[3]<\/a> Ibid.<\/p>\n

[4]<\/a> Kjeldb\u00e6k, \u201dFrihedsmuseets glemte publikum\u201d: 5.<\/p>\n

[5]<\/a> Bl\u00fcdnikow, \u201dFrihedsmuseet \u00f8nskes genopf\u00f8rt\u201d: 21.<\/p>\n

[6]<\/a> Dannemand, \u201dVeteraner: Hold fokus p\u00e5 Frihedskampen\u201d: 24.<\/p>\n

[7]<\/a> Kristensen, \u201dFrihedsmuseum og mindesm\u00e6rke\u201d: 21.<\/p>\n

[8]<\/a> Vind, \u201dIld i historien\u201d: 6.<\/p>\n

[9]<\/a> Ibid.<\/p>\n

[10]<\/a> Klitg\u00e5rd, \u201dEt fatalt svigt\u201d: 8<\/p>\n

[11]<\/a> Lidegaard, \u201dHistorien lever\u201d: 1.<\/p>\n

[12]<\/a> Ibid.<\/p>\n

[13]<\/a> Ibid.<\/p>\n

[14]<\/a> Dall, \u201dG\u00f8r Frihedsmuseet til museum for bes\u00e6ttelsestiden\u201d: 16.<\/p>\n

[15]<\/a> Bundegaard, \u201dSend Frihedsmuseet p\u00e5 museum\u201d: 3.<\/p>\n

[16]<\/a> Se f.eks.: Aktive Modstandsfolk, \u201dFor skrap kost til Politikens redakt\u00f8rer\u201d; Dannemand, \u201dVeteraner: Hold fokus p\u00e5 frihedskampen\u201d: 24; Bl\u00fcdnikow, \u201dFrygt for ideologisk glidning\u201d: 17.<\/p>\n

[17]<\/a> Dall, \u201dG\u00f8r Frihedsmuseet til museum for bes\u00e6ttelsestiden\u201d: 16.<\/p>\n

[18]<\/a> Dannemand, \u201dKonservative vil forny Frihedsmuseet\u201d: 26.<\/p>\n

[19]<\/a> Barfoed, \u201dUdbyg Frihedsmuseet til videncenter\u201d: 2.<\/p>\n

[20]<\/a> Ibid.<\/p>\n

[21]<\/a> Ibid.<\/p>\n

[22]<\/a> Floris, Lundbak og Madsen, \u201dFrihedsmuseets fremtid\u201d: 6<\/p>\n

[23]<\/a> Ibid.<\/p>\n

[24]<\/a> Mikkelsen, \u201dFrihedsmuseet skal rumme mere p\u00e5 samme plads\u201d: 3.<\/p>\n

[25]<\/a> Vuorela og Thorsen, \u201dEt mindested eller et museum?\u201d: 3.<\/p>\n

[26]<\/a> Ritzau, \u201dJelved: Frihedsmuseet kan tidligst gen\u00e5bne om tre \u00e5r\u201d.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I sidste uge \u00e5bnede det nye Frihedsmuseum i K\u00f8benhavn langt om l\u00e6nge, syv \u00e5r efter at en p\u00e5sat brand \u00f8delagde det oprindelige museum. I forbindelse med tilvalgsfaget Kulturarv p\u00e5 K\u00f8benhavns Universitet i 2013 skrev jeg en opgave om den ophedede debat, der efter branden fandt sted i avisernes spalter om, hvad det nye Frihedsmuseum skulle … <\/p>\n

Fortsett \u00e5 lese \u00abFrihedsmuseet og bes\u00e6ttelsestidens kulturarv, del 2\u00bb<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1325,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_exactmetrics_skip_tracking":false,"_exactmetrics_sitenote_active":false,"_exactmetrics_sitenote_note":"","_exactmetrics_sitenote_category":0,"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/863"}],"collection":[{"href":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1325"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=863"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/863\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":873,"href":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/863\/revisions\/873"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=863"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=863"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=863"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}