{"id":885,"date":"2020-07-22T10:46:17","date_gmt":"2020-07-22T09:46:17","guid":{"rendered":"http:\/\/home.uia.no\/charliek\/?p=885"},"modified":"2020-07-22T10:46:17","modified_gmt":"2020-07-22T09:46:17","slug":"frihedsmuseet-og-besaettelsestidens-kulturarv-del-3","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/frihedsmuseet-og-besaettelsestidens-kulturarv-del-3\/","title":{"rendered":"Frihedsmuseet og bes\u00e6ttelsestidens kulturarv, del 3"},"content":{"rendered":"
\"\"
To kvinder med maskinpistol i k\u00f8kkenet i den villa i Charlottenlund, hvor Danmarks Frihedssender var opstillet. Rekonstruktion. Foto: Frihedsmuseet.<\/figcaption><\/figure>\n

I starten af juli \u00e5bnede det nye Frihedsmuseum<\/a> i K\u00f8benhavn godt syv \u00e5r efter at en p\u00e5sat brand \u00f8delagde det oprindelige museum.<\/p>\n

I forbindelse med tilvalgsfaget Kulturarv<\/em> p\u00e5 K\u00f8benhavns Universitet i 2013 skrev jeg en opgave om den ophedede debat, der efter branden fandt sted i avisernes spalter om, hvad det nye Frihedsmuseum skulle rumme. Her f\u00f8lger tredje del af min lille sommerf\u00f8ljeton om debatten fra dengang. F\u00f8rste og anden del kan du l\u00e6se her<\/a> og her<\/a>.<\/p>\n

Del 3: Frihedsmuseet og bes\u00e6ttelsestidens arv<\/h2>\n

N\u00e5r debatten om Frihedsmuseet blev s\u00e5 omfattende og ofte f\u00f8lelsesladet, s\u00e5 skyldtes det is\u00e6r museets oprindelsessituation og skabelsen af et nationalt erindringsf\u00e6llesskab om bes\u00e6ttelsestidens konsensusfort\u00e6lling.<\/p>\n

Som det tydeligt fremg\u00e5r af forrige kapitel, s\u00e5 opererede debattens akt\u00f8rer alle inden for de begrebsrammer, som jeg i de to f\u00f8rste kapitler gjorde rede for.<\/p>\n

Debatten handlede ikke som s\u00e5dan om, hvorvidt Frihedsmuseet og dets samlinger faktisk konstituerer en kulturel arv, men i stedet om, hvordan arven skulle forvaltes og hvilke dele af historien, der var n\u00f8dvendige at have med.<\/p>\n

Eller sagt p\u00e5 en anden m\u00e5de: Kampen stod om den konsensusfort\u00e6lling om bes\u00e6ttelsestiden, der siden 1945 har udgjort et meget st\u00e6rkt erindringsf\u00e6llesskab, og som Frihedsmuseet, argumenteredes der for, var en st\u00e6rk repr\u00e6sentant for.<\/p>\n

Frihedsmuseet som kulturarv<\/span><\/h3>\n

Debatten drejede sig alts\u00e5 om et bestemt erindringsf\u00e6llesskab, med forskellige identitetspolitiske normer indlejret, alt efter hvilken hovedposition i debatten man anskuede kulturarven fra.<\/p>\n

Samtidig er det ogs\u00e5 klarlagt, at politikere, og til dels ogs\u00e5 b\u00e5de veteraner og revisionister, i allerh\u00f8jeste grad opererede i debatten som en del af en kultur- og v\u00e6rdikamp – en kamp og retten til at tolke historien.<\/p>\n

P\u00e5 den ene side i debatten stod modstandsveteranerne. De fremstod som st\u00e6rke sandhedsvidner, der ud fra ideen om museet som et mindested og repr\u00e6sentant for et bestemt erindringsf\u00e6llesskab k\u00e6mpede ikke bare for en bevarelse af deres museum og dets mytiske rolle i uforandret stand, men ogs\u00e5 for det fortolkningsprivilegium, de siden bes\u00e6ttelsen har haft. De og deres st\u00f8tter \u00f8nskede s\u00e5 at sige at bevare museets patos og myte og bruge dens kulturarv til at afgr\u00e6nse og fastholde et bestemt politisk-kulturelt bevidsthedsf\u00e6llesskab.<\/p>\n

P\u00e5 den anden side stod de revisionistiske historikere. De stod omvendt med deres faglige ekspertise og en logosbaseret argumentation for en videnskabelig tilgang til debatten. Med baggrund i den nyere bes\u00e6ttelsestidsforskning k\u00e6mpede historikerne i vid udstr\u00e6kning for en dekonstruktion af Frihedsmuseets dyrkelse af netop det nationale erindringsf\u00e6llesskab til fordel for en bredere udstilling eller et egentligt bes\u00e6ttelsestidsmuseum.<\/p>\n

Man skal dog ikke v\u00e6re blind for, at ogs\u00e5 faghistorikere har identitetspolitiske interesser i bestemte tolkninger af historien, og veteranerne kritiserede da ogs\u00e5 historikere som Bo Lidegaard for at ville fremme en rehabiliterende tolkning af samarbejdspolitikken.<\/p>\n

Endelig var der politikerne og meningsdannerne, der i debatten fordelte sig mellem de to hovedpositioner. Ud fra en egentlig partipolitisk kulturarvsdiskurs drev de s\u00e5 at sige politik p\u00e5 historien for at fremme hver deres politiske dagsordener som en del af en v\u00e6rdikamp.<\/p>\n

Som citaterne i anden del af artiklen fra henholdsvist Pia Kj\u00e6rsgaard og Lars Barfoed viste, var deres brug af Frihedsmuseet i debatten st\u00e6rkt v\u00e6rdiladet og desuden meget patosbaseret. Museet og dens arv blev tillagt en r\u00e6kke v\u00e6rdier, der sagde noget vigtigt om vores nuv\u00e6rende samfund. Hvad de politiske motiver hertil var, skal jeg ikke her fors\u00f8ge at g\u00f8re mig klog p\u00e5.<\/p>\n

N\u00e5r man ser p\u00e5 debatten om Frihedsmuseets fremtid og dens sammenkobling med en grundl\u00e6ggende kamp om bes\u00e6ttelsestidens historie, s\u00e5 kan man godt f\u00e5 det indtryk at der lidt var tale om en pseudodebat eller en debat, der skete p\u00e5 et forkert grundlag. Og det i to henseender.<\/p>\n

For det f\u00f8rste kom manglen p\u00e5 et egentligt nationalt bes\u00e6ttelsestidsmuseum i Danmark paradoksalt nok til i sig selv at blive et bliver et v\u00e6gtigt argument for, at Frihedsmuseet skule laves om til et s\u00e5dan.<\/p>\n

For det andet kom debatten, lidt forsimplet, til at handle om et forstenet national-patriotisk mindested for de ti st\u00f8rste myter om modstandskampen kontra et bes\u00e6ttelsestidsmuseum med devaluering af modstandskampen og en rehabilitering af samarbejdspolitikken som de to hovedtemaer.<\/p>\n

Det var jo faktisk ikke det, der var tale om, men skr\u00e6mmebillederne af modpartens fremtidige museum blev hurtigt etableret. Det var i hvert fald ikke det samme museum, de to fl\u00f8je mente, havde eksisteret frem til branden. Der var s\u00e5ledes et skisma mellem revisionisterne, der tolkede den gamle udstilling som en direkte videreformidling af den nationale konsensus, og veteranisterne, der s\u00e5 den som fort\u00e6llingen om de f\u00e5s kamp og trods mod befolkningsflertallets passivitet og politikernes samarbejde under bes\u00e6ttelsen.<\/p>\n

Modstandskampen som erindringsf\u00e6llesskab<\/span><\/h3>\n

At fort\u00e6llingen om modstandskampen den dag i dag p\u00e5virker vores samfund og kollektive erindring, er debatten om Frihedsmuseet alts\u00e5 et godt eksempel p\u00e5. Og at plejen af dens mytiske patos stadig spiller en identitets og f\u00e6llesskabsdannende rolle i politisk sammenh\u00e6ng beh\u00f8ver man ikke kun at tage Pia Kj\u00e6rsgaards indl\u00e6g i Frihedsmuseet-debatten til indt\u00e6gt for. Ogs\u00e5 Dronning Margrethe dyrkede i sin nyt\u00e5rstale ved seneste \u00e5rsskifte den kollektive erindring om bes\u00e6ttelsestiden:<\/p>\n

\u00bbFor 70 \u00e5r siden m\u00e5tte de danske j\u00f8der flygte netop under det j\u00f8diske nyt\u00e5r i oktober m\u00e5ned [\u2026] Det er oplevelser, som aldrig er blevet glemt og som g\u00f8r et st\u00e6rkt indtryk, ogs\u00e5 p\u00e5 alle os, der kun har f\u00e5et dem fortalt. Men det er ogs\u00e5 en begivenhed, som vi kan huske p\u00e5 med stolthed og hvis minde er v\u00e6rd at holde i h\u00e6vd. For da viste det danske samfund sin styrke\u2026\u00ab[1]<\/a><\/p>\n

Det er kulturarvspleje der vil noget og tjener netop den funktion, som Bernard Eric Jensen pointerer er kulturarvens rolle ift. dyrkelsen af et erindringsf\u00e6llesskab.<\/p>\n

Historien om modstandskampen og den kamp for frihed og demokrati, som modstandsbev\u00e6gelsen i efterkrigstiden kom til at st\u00e5 som repr\u00e6sentant for i den kollektive erindring, bliver alts\u00e5 stadig brugt identitetspolitisk, men til at fremf\u00f8re forskellige dagsordner.<\/p>\n

Paradoksalt nok har politikernes rolle p\u00e5 sin vis \u00e6ndret sig. Efter krigen var de enige om at opretholde en national konsensusfort\u00e6lling. Nu fors\u00f8ger politikerne hver is\u00e6r at sp\u00e6nde modstandskampen eller debatten om eksempelvis Frihedmuseets fremtid for deres egen v\u00e6rdipolitiske vogn.<\/p>\n

N\u00e5r begivenheder, der ligger s\u00e5 mange \u00e5r tilbage, stadig kan spille en rolle i den identitetspolitiske debat i dag, s\u00e5 skyldes det if\u00f8lge Bryld og Warring is\u00e6r erindringsaspektet. Det gjaldt ogs\u00e5 de konflikter, der fra 1970 og frem har v\u00e6ret ift. tolkningen af bes\u00e6ttelsestiden p\u00e5 baggrund af de nyere, kritiske forskning p\u00e5 omr\u00e5det, og her ligger ogs\u00e5 en del af kimen til mods\u00e6tningerne i debatten om Frihedsmuseet.<\/p>\n

Mange, is\u00e6r modstandskampens veteraner, har f\u00f8lt sig kr\u00e6nket af den kritiske forskning, fordi den underminerede vante forestillinger og selvoplevede erindringer, der qua erindring har vished om sin egen korrekthed.<\/p>\n

Den har samtidig undergravet veteranernes fortolkningsprivilegium, hvor bes\u00e6ttelsestiden i vid udstr\u00e6kning er blevet opfattet som et \u00e5ndeligt nationalt monument, t\u00e6t sammenh\u00f8rende med veteranerne. Derfor har der hersket en enhed mellem veteranmilj\u00f8ets h\u00f8jre- og venstrefl\u00f8j i protesterne mod den kritiske forskning. Der er alts\u00e5 tale om selvoplevet historie kontra formidling og forskning.[2]<\/a><\/p>\n

David Lowenthal mener slet og ret, at historieforskningen ikke for alvor er i stand til at udfordre kulturarven. Dens funktion er en slags l\u00e6gemiddel mod modernitetens forandringer og brud, og hvor historien arbejder for en unders\u00f8gelse af fortiden, sigter kulturarven p\u00e5 at d\u00e6kke et behov for selvh\u00e6vdelse, tro og identitetsf\u00f8lelse. Derfor er det ogs\u00e5 if\u00f8lge Lowenthal for mange mennesker underordnet, om kulturarvens budskab er historisk korrekt eller ej.[3]<\/a><\/p>\n

Det er grunden til, at g\u00e6ngse opfattelser af bes\u00e6ttelsestiden lov til at leve videre i vores kollektive erindring p\u00e5 trods af, at forskningen fra 1970\u2019erne og frem skabte et mere realistisk billede af bes\u00e6ttelsestiden end tidligere ved bl.a. at p\u00e5vise befolkningens splittelse, mods\u00e6tningen mellem politikerne og modstandsbev\u00e6gelsen og modstandsbev\u00e6gelsens oprindelse i de politiske yderfl\u00f8je.<\/p>\n

P\u00e5 grundlag af folkestemningen blev den kollektive erindring om bes\u00e6ttelsestiden til en nationalistisk erindring, beroende p\u00e5 national selvtilstr\u00e6kkelighed. Arven fra modstandsbev\u00e6gelsen spillede en vigtig rolle heri.<\/p>\n

Det kommer is\u00e6r til udtryk i bes\u00e6ttelsestidens erindrings- eller mindesteder og -tider, der som tidligere n\u00e6vnt rummer en delagtig og kollektiv erindring.<\/p>\n

Konsensus<\/span><\/h3>\n

Frihedsmuseet rummede som sagt s\u00e5dan en mindestedsfunktion og var foruden et museum ogs\u00e5 et monument, et fysisk udtryk for den immaterielle kulturarv, der ligger i vores kollektive erindring om modstandskampens betydning.<\/p>\n

Kritikkerne peger p\u00e5, at monumenter som Frihedsmuseet, med deres ritualer fungerer konsensusskabende og afpolitiserende, og derfor ikke er ramme om \u00e5bent og refleksivt erindringsarbejde. De baserer sig p\u00e5 en illusion om kollektive gerninger i fortiden og bygger i praksis p\u00e5 den f\u00e6lles oplevelse af at erindre sammen inden for konsensusfort\u00e6llingen.[4]<\/a><\/p>\n

Tilh\u00e6ngerne p\u00e5peger omvendt i netop det vigtige i at bevare Frihedsmuseets mindestedsfunktion, b\u00e5de fordi det tjener som et samlingspunkt for mindet om modstandskampen og dens ofre, men ogs\u00e5 fordi den rummer en symbolsk v\u00e6rdi, der netop er samlende om de v\u00e6rdier, modstandfolkene k\u00e6mpede for at bevare.<\/p>\n

Meget sigende argumenterede den tidligere modstandsmand J\u00f8rgen Kieler i en avisartikel for, at man s\u00e5fremt museet bliver gjort til en neutral historisk freml\u00e6gning, og det derved mister sin mindestedsfunktion, simpelthen risikerer at splitte nationen fordi det vil betyde, at man skulle \u00e5bne op for masse af bes\u00e6ttelsestidens konflikter og dermed bryde konsenssusen.[5]<\/a><\/p>\n

Et sp\u00f8rgsm\u00e5l, der derfor kunne have v\u00e6ret relevant at f\u00e5 afd\u00e6kket nogle flere holdninger til i debatten om Frihedsmuseets fremtid, var, om vi i virkeligheden ikke i h\u00f8j grad faktisk stadig er afh\u00e6ngige af et mindested for modstandskampen, fordi fort\u00e6llingen om den rummer nogle v\u00e6rdier, vi som befolkning har brug for og kan drage fordel af?<\/p>\n

Hvis der er tale om s\u00e5dan en central kollektiv erindring, er det s\u00e5 netop ikke vigtigt at det ikke bliver relativeret og nuanceret ud et sted, hvor budskabet mister min betydning?<\/p>\n

Omvendt kunne man sp\u00f8rge om et museum, der har en langt st\u00f8rre del af konteksten omkring bes\u00e6ttelsen med, ikke netop ville v\u00e6re med til i h\u00f8jere grad at fremh\u00e6ve modstandskampens s\u00e6rlige status? For hvad nytte har mindet og historien om modstandsfolkene egentlig af en konsensusorienteret fort\u00e6lling?<\/p>\n

Ved at skabe konsensusfort\u00e6llingen om modstandsbev\u00e6gelsen fik denne s\u00e5 at sige ret og politikerne fik fred. Men kun p\u00e5 overfladen. Konsensussen med samlingsregeringen i befrielsessommeren var nemlig reelt et nederlag for modstandsbev\u00e6gelsen, selvom det var et n\u00f8dvendigt kompromis der sikrede, at samfundet ikke blev splittet ad.<\/p>\n

Frihedsmuseet blev skabt i modstandsbev\u00e6gelsens \u00e5nd, men savnede langt hen ad vejen bev\u00e6gelsens kritik af politikerne og samfundet. Ogs\u00e5 i den seneste udgave af museet, hvor tilpasningen blev set som et n\u00f8dvendigt onde, for at undg\u00e5 en egentlig nazificering.<\/p>\n

Derfor jeg da ogs\u00e5, at et sp\u00e6ndende greb i det nye Frihedsmuseums formidling kunne v\u00e6re at fremh\u00e6ve den fort\u00e6lling, at store dele af modstandsbev\u00e6gelse, i hvert fald p\u00e5 menigt hold, langt hen ad vejen s\u00e5 befrielsen som et politisk nederlag. Det gjorde de fordi det m\u00e5l, de havde k\u00e6mpet for, ikke blev realiseret, nemlig et opg\u00f8r med politikerne, v\u00e6rnemagerne og samarbejdspolitikken.<\/p>\n

Det kunne f.eks. v\u00e6re en af m\u00e5derne at tilgodese \u00f8nsket om et museum for modstandskampen, og samtidig behovet for at udfordre det konsensusorienterede erindringsf\u00e6llesskab, der vitterligt bygger p\u00e5 myter mere end fakta.<\/p>\n

Har vi som befolkning m\u00e5ske ikke netop godt af at blive konfronteret med, at langt hovedparten af danskerne intet gjorde imod nazismen?<\/p>\n

 <\/p>\n

[1]<\/a> Margrethe, \u201dNyt\u00e5rstale 2013\u201d.<\/p>\n

[2]<\/a> Bryld og Warring, Bes\u00e6ttelsestiden som kollektiv erindring<\/em>: 455-456.<\/p>\n

[3]<\/a> Citeret i Bryld og Warring, Bes\u00e6ttelsestiden som kollektiv erindring<\/em>: 473.<\/p>\n

[4]<\/a> Ibid.: 470.<\/p>\n

[5]<\/a> Elmelund og Str\u00e6de, \u201d6 bud p\u00e5 et nyt frihedsmuseum\u201d: 15.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I starten af juli \u00e5bnede det nye Frihedsmuseum i K\u00f8benhavn godt syv \u00e5r efter at en p\u00e5sat brand \u00f8delagde det oprindelige museum. I forbindelse med tilvalgsfaget Kulturarv p\u00e5 K\u00f8benhavns Universitet i 2013 skrev jeg en opgave om den ophedede debat, der efter branden fandt sted i avisernes spalter om, hvad det nye Frihedsmuseum skulle rumme.<\/p>\n","protected":false},"author":1325,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_exactmetrics_skip_tracking":false,"_exactmetrics_sitenote_active":false,"_exactmetrics_sitenote_note":"","_exactmetrics_sitenote_category":0,"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/885"}],"collection":[{"href":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1325"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=885"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/885\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":889,"href":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/885\/revisions\/889"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=885"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=885"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/home.uia.no\/charliek\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=885"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}