Opgave 5 – Kanotur på Otra

Med studiet var vi på tur den 3. til den 5. maj. Turen var fra bjerg til kyst, bestående af kano og cykling. Vi startede ved Byglandsfjorden på Otra, I kano – hvor vi først afprøvede kano og kanoteknik i et stykke tid før vi drog videre sydpå i retning tilbage mod Kristiansand. Kanotekniktræningen bestod af manøvrering med de forskellige tag – J-tag, C-tag og T-tag, samt lidt indføring I hvordan man sidder og hvilke muskler der helst skal være I brug I kano.

Vi stod selv for at lede hinanden på vej I gruppen af outdoor education studerende. Vi skiftedes – og jeg startede med at lede I fællesskab med nogle af mine medstuderende. Vi valgte at lede med fokus på at involvering og medbestemmelse for hele gruppen. Dette var formålstjenstligt da vores medstuderende selv havde et højt færdighedsniveau og opgaven ikke indebar de store fareelementer. Praktisk blev det gjort ved at samle gruppen og gennemgå planen I plenum samt åbne for spørgsmål og andre meninger. Derudover indrog vi gruppen yderligere ved at tildele en kano som forreste kano og en som bagerste kano – disse havde ansvar for at holde gruppen relativt samlet og tæt ved at styre tempo. Dette tillod også os, som lederkano, at være fleksibel og potentielt tæt på alle I gruppen – således vi kunne ro frem og tilbage og høre alle ad om hvordan gruppen havde det. Vi tog højde for at vandet var koldt – omkring 4 grader Celcius – og en kæntring ville medføre potentielt set lang tids nedkøling ved at ro tæt på indsøens kant. Vi havde tilmed ikke øvet en makkerredning – så vores plan ved kæntring var at nødstedte måtte svømme mod land.

Vi overnattede på en ø halvejs mod dæmningen ved Syrtveit – vores kanoturs destination. Vi havde før turen set på vejrudsigten at det ville regne den nat og efterkommende dag – og vores bivuak var naturligvis bygget efter dette vilkår – vi kom tørre igennem natten og tog morgenmaden under presseningen.

Efterfølgende dag bød på regn og blæst – og dermed kolde hænder mm. blandt vores gruppe. Dette havde konsekvenser for humøret. Vores forsøg på at muntre hinanden op indeholdt råb, sang, fløjten og historiefortællinger på søen – dette bidrog til at de fleste havde en god tur på trods af nedkøling og smerter heraf. Et udtryk for at den sociale kohæsion I gruppen havde en positiv effekt på gruppens opgave løsning og tilfredshed. Vi oplevede på forskellig vis hvorledes vejret og humøret havde indflydelse på turen – det gjorde at energiniveauet faldt og I visse tilfælde at folk stoppede eller sænkede engagementet med at padle. Vi valgte ikke at skifte kanopar, men dette ville have været en løsning såfremt nogle kanoer havde problemer med tempoet.

Vi nåede frem til TrollAktiv hvor vi skulle overnatte, og humøret steg gevaldigt I takt med at folk fik tørt tøj på og blev varmet op inde fra. Vi tog den aften beslutningen ikke at gennemføre den planlagte klatreaktivitet dagen efter grundet vejret. Beslutningen blev taget I plenum hvor erfarne klatrere bød ind med deres viden om hvordan våde klipper udgør dårlige klatrebetingelser og andre bød ind med deres meninger om hvor sjovt endnu en dag I regn ville være. Derfor valgte vi at cykle hele vejen hjem dagen efter – omkring 85 km.

Cykelturen forløb som planlagt, I et tempo hvor alle kunne følge med og med kun lidt regnvejr. Pauserne blev korte og få grundet kulde og det ikke så udfordrende tempo. Navigationen var ikke så vanskelig da ruten (nationalcykelrute 3) var skiltet godt og vi havde kort med over hele rutens forløb. der opstod ikke så meget tvivl og forreste mand tog oftest ansvaret for valg af vej.

En situation opstod I slutningen af turen – hvor en medstuderende med knæskade måtte tage en længere pause på grund af knæet. Før denne pause havde vi cyklet et langt stræk uden pause og hun vidste godt forinden at hun havde behov for en pause – men da der var så kort igen valgte hun ikke at meddele om hendes behov for pause.

Her skulle vi som gruppe have holdt os mere samlet og været mere opmærksomme og hensynsfulde. Hun skulle have været mere meddelsom og åben omkring hendes behov for pauser. Dette vidner om hvor vigtigt det er at være opmærksom og opsøgende I forhold ti gruppens evner og mangel på evner, som leder. Gruppen kan meget vel forsøge at skjule eller glemme at meddele om skader.