Uge 22 var vi med studiet på ø-lejr på Randøya tæt ved Kristiansand.

 

Kajak

Mandag eftermiddag, efter ankomst til øen Randøya, tog vi I en lille gruppe – 6 personer som blev sammen I alle aktiviteterne – på kajaktur I nærområdet. Vi fandt en bugt, hvor vinden og bølgerne ikke havde så stor virkning på kajakerne – og øvede der noget teknik. Først og vigtigst øvede vi vores roteknik. Det er vigtigt at bruge mavemuskulaturen til at ro med – da armene og skuldrene ellers kan blive overbelastet over lange eller hårde roture. Vi blev vist en test hvorpå man kan se på egen roning om maven gør sit arbejde. Hvis begge blade er på samme side af kajakken – altså over kajakkens midte – efter hvert tag, gør man det rigtigt.

Kantning blev også gentaget – altså styring ved at ændre kajakkens berøringsflade med vandet med hofter og knæer.

Derudover blev sideforflytning og ror også gennemgået og jeg blev foreslået en god træning I vandføling. Med lukkede øjne og forflytning med en hånd (nutella-tag) – udfordres ens evne til at mærke vandet og presset på pagajens blad.

Vi tog videre ud på den vestlige side af Randøya hvor bølgerne nåede omkring en halv meter og vind på 7-10 m/s fra sydvest. Vi roede ikke så langt I disse omgivelser da gruppen ikke alle havde overskud til længere færd og fordi der ingen grund er til at tage chancer, med en relativt uerfaren gruppe. Da vinden og bølgerne var mod kysten og vi havde erfarne kajakroere iblandt var det ikke på noget tidspunkt farligt – vi tog dog ikke længere ud grundet faren for at kæntre for nye roere I bølger.

 

Motoriserede både og søkort

Tirsdag formiddag stod den på motorbåde. Der var vind på vandet og små bølger. Vi startede ud med at kigge på kystkort – og gennemgå reglerne for trafik på vandet.

På kort beregnet for sejlads og færdsel findes dybdemeter, markerede bøjer, fyrtårne og fartgrænser med mere. Fyrtårne er vigtige om natten, når sigtbarheden ikke er til at forhindre kollission med klipper og kyst.

Fyrtårne har et bestemt lysmønster, altså hvordan dets lys blinker. Det hjælper med at vide hvilket specifikt fyrtårn man kan se og står skrevet på kortet. Fyrtårnes lys er indelt I hvide, røde og grønne zoner. Når lyset er hvidt kan man stole på at farvandet er sikkert at sejle i. Det kan bruges til at finde I havn, ved at følge forskellige fyrtårnes hvide lys – de korridore, som det hvide lys skaber, er sikre.

Dybdemeter er vigtige når de nærmer sig en dybde der er mindre end hvor dybt ens båd stikker. I robåde og kajakker er det ikke så dybt, men større både har mere brug for omhyggelighed. Når det bliver interessant, med øer eller klipper der stikker op eller næsten op over vandoverfladen, er det markeret med kryds. Ved normal vandstand markere et simpelt fir-armet kryds at det er under overfladen, et kryds med prikker omkring betyder at det noget er I vandoverfladen og et seks-armet kryds markere at noget stikker op over vandet.

Bøjer kan bruges til at markere den klippe eller sten der ligger I vandet. De ligner på kortet en nål. Bøjer kan også markere noget på andre måder. Grøn bøje markere højre eller styrbord side, rød markere venstre eller bagbord side. På kortet ligner disse bøjer sværd.

Bøjer kan pege I retning af hvilken vej man skal tage omkring et punkt. Gul og sort bøje markere at der er far I en bestemt retning fra bøjen. Gul oppe og sort nede betyder at bøjen er til nord for faren. Omvendt med gul nederst og sort øverst betyder at bøjen står syd for faren. Vest for faren er markeret med gul bøje med en sort stribe I midten og omvendt for øst sort bøje med gul stribe I midten.

Fartgrænser står tæt ved trafikerede stræder og havne og står I knob. 10 knob er den normale fartgrænse tæt ved (50 meter) kyst – 5 og 3 knob kan være fartgrænser tæt på havn osv. 1 knob er omkring 1,85 km/t og 5 knob er eksempelvis omkring 10 km/t.

På vandet skulle første udfordring være at få startet motoren. Vi medbragte klog nok årer I bådene – som næsten skulle I brug da alle vores motorere efter et stykke tid havde problemer med at starte. Det endte med at 3 ud af 4 motore var sat ud og vi blev slæpt med tov mod land efter en forkortet lektion. God læring I hvor vigtig en plan B er.

 

Robåde

Onsdag formiddag stod den på sidste aktivitet – roning I små robåde. Robådene var mere stabile end kajakerne, men årene udgjorde for gruppen en større udfordring med manøvrering end kajakernes pagajer. Vejret var på denne dag også  mere udfordrende end de tidligere. Vinden havde taget til og med bølger fra nordøst blev vi støt skubbet mod det åbne hav. Vi måtte erkende, efter at have kastet et par fiskeliner, at vi drev for kraftigt til både at fiske og beholde vores position tæt på land. I min båd roede vi på land på en ø, og kunne her tage en pause. Min romakker følte sig lidt syg og at ro helt tilbage til hvor vi satte fra ville have været en stor udfordring for vedkommende. Vores pause her udgjorde en mulighed for at samle krafter, føle sikkerhed på land og overveje videre færd.

De to andre både sad I større problemer og drev relativt tæt på det åbne hav – vores underviser måtte reorganisere krafter og erfaring på vandet – således begge både kom trygt tilbage. Værd at nævne er vores mulighed for at tilkalde hjælp fra motoriserede både og robådenes stabilitet. Dette, sammen med vandets temperatur og vores brug af redningsveste, gjorde at vi aldrig var I reel fare. Det er altid vigtigt når man er på vandet at have sikkerheden I orden – og man skal være ekstra omhyggelig når vejret udgør en trussel.

 

Ø-lejr

Udover de forskellige praktiske lektioner var selve opholdet på øen interessant. Øen huser en gammel militær installation, hvilket vi fik en fortælling om og rundtur i. Fortællingen om øens baggrund var med til at sætte opholdet I kontekst og gøre gåturene og udforskningen af øen mere spændende.

Vi havde også tid til overs til at gøre brug af øens aktivitetsmuligheder. Jeg tog for eksempel på fisketur og fangede en torsk. En underviser gav tips til fangsten. Det er en fordel at bevæge sig lidt rundt for at finde fiskene, ikke blot stå plantet på samme punkt. Hvor vi gik rundt var der flere forskellige fangstmuligheder, og teknikken til at fange forskellige fisk er lidt forskellig. Derfor er det fint at variere sin teknik, med forskellige indhalingshastighed, bevægemønster og dybde.

 

Randøya turen var trods trodsigt vejr en fantastisk og lærerig tur.